(Last Updated On: 6. august 2018)

Af Anni Cassias, tidligere planteskoleejer og gartner

Stevns: Stevnsbær er af arten surkirsebær (Prunus cerasus). I sin naturlige form danner denne art rodskud, som dukker op af jorden i omegnen af modertræet. Disse rodskud er genetisk 100 procent ens med modertræet.

Rodskud

Da Stevnsbær i sin tid for flere hundrede år siden blev spredt rundt på gårdene på Stevns, så var det ved at grave rodskuddene op og dele dem med hinanden, at man formerede Stevnsbærtræerne.

Som nævnt kan man være sikker på, at rodskuddene er magen til modertræet, men til gengæld er der den ulempe, at træer, der er formeret på den måde, har en udtalt tilbøjelighed til kun at bære frugt hvert tredje år.

Formeringen er langsom, men metoden sikrer den genetiske arv.

Podning (forædling)

For at få Stevnsbærtræerne til at bære frugt hvert år, kan man pode dem. Alle træer, der forhandles i planteskoler, er podede (forædlede).

Podning indebærer, at man tager en kvist fra det træ, man vil formere, og så får man kvisten til at vokse sammen med en fremmed rod. Mange planteskoler bruger en anden art af surkirsebær som rod (grundstamme, underlag), men Stevnsbær kan også podes på fuglekirsebær (Prunus avium), som er vildformen af de søde kirsebær. Så får man mere frugt, men til gengæld kan man ikke bruge eventuelle rodskud til at dele ud af til naboen – for rodskuddene vil være med de fremmede træers (grundstammens) gener.

Derfor skal man kende sit Stevnsbær-træs oprindelse, før man graver rodskud op til formering af træet. Rodskuddene fra grundstammen kan være svære at skelne fra ægte Stevnsbærs rodskud.

Sådan poder man

Hvis man vil eksperimentere med podning, så er det ikke så vanskeligt, men det kræver rettidig omhu.

Okulation, det vil sige hvor det kun er en knop, et øje, der podes på grundstammen, foregår primo august på en livskraftig fuglekirsebær i fingertykkelse ca. 5 cm over jordoverfladen. Fjernelse af grundstammens top lige over okulationen skal foregå 1. april året efter. Herefter skyder “øjet” og danner det nye træs stamme med sidegrene i løbet af sommeren. Husk at binde skuddet op til en pind og fjerne al vækst af blade (vildskud), der ikke kommer fra øjet.

Podning kan foregå med kviste med to-tre knopper på af Stevnsbær-træet. Kvisten skæres inden hård vinter og opbevares køligt og fugttæt til marts. Der bruges også fuglekirsebær som grundstamme. Det er vigtigt, at grundstammen og podekvisten har så ens tykkelse som muligt, så der ikke bliver for store åbne sår, for kirsebær er desværre modtagelige for mange sygdomme, som kan inficere gennem sårflader. Igen: husk at binde skuddet op og fjerne vildskud hele vækstperioden.

Til begge metoder vil det være en god idé at søge på emnet på Youtube, så får man den bedste instruktion i selve håndværket.

Endelig kan det nævnes, at det også med omhu og held kan lade sig gøre at formere Stevnsbær ved stiklinger.

De er her stadig

– Der står utvivlsomt oprindelige Stevnsbær-træer mange steder i haver og hegn i kommunen, og vi må alle håbe, at denne “genbank” får lov at bestå, så Stevns altid vil være leverings- og fremvisningsdygtige i de ægte Stevnsbær.

En begyndelse er i hvert fald det meget velkomne initiativ, som er sat i værk af turismekonsulent Thor Nielsen og med stor opbakning fra stevnsboerne. Herligt, slutter Anni Cassias.

 

Skriv en kommentar