(Last Updated On: 9. august 2019)

 „Kunst på Kajen” er en smuk hal i Rødvig Fiskerihavn, som er fyldt med maritime kulturminder og moderne kunst.
(Foto: Klaus Slavensky)

Kunst: Hun fotograferer jern; ældgammelt, rustent, beskidt og vidunderligt smukt.

I hvert fald når billedkunstner Dorte Færch har haft det gennem sine magiske fingre.

Stemning i Rødvig

Rødvig Fiskerihavn. Det er en solrig augustdag, og havnen emmer af en særegen blanding af turister, lystsejlere og værftarbejdere.

Vandet slår stille op mod de afbarkede molepæle, en vind leger med sejl og flag fra forskellige lande.

Der spises, fotograferes, vaskes både, og indimellem kommer motorlyde, brummende maskiner iblandt småsnak og højere råb.

Et klik bliver kunst

I dette oplevelsesrige miljø går Dorte Færch rundt med sit kamera, fra mole til mole, bevæger sig hjemmevant ind og ud af værksteder og værftshaller.

Bukker sig ind under et skib på dok, spejder efter det vi andre ikke umiddelbart ser, den organiske fortælling. Her finder hun sine motiver, og bruger kameraret som en slags metaldetektor.

– Det er så spændende; alt det der forfalder kan være så smukt. Jeg kan se på det i lang tid, siger hun om de genstande hun finder på havnen.

Har lavet alt muligt

Hun gør sig også i unika smykker, hatte og tøj, og så har hun haft et lille gult ishus på havnen, indtil det gik til i oversvømmelse.

Nu bruger hun, sammen med andre, Rødvig Skibs- og Bådebyggeri, som blev anlagt i 1895, som kombineret kunsthal og salgssted af fiskeudstyr, strandtøj, blomster, håndlavede sæber, legetøj, lædervarer og så designforklæder og kunst.

Rustklump eller fisk?

Den blandede havnehandel er rammet ind af gamle skibsmodeller og navneplader fra fortidens stolte skuder i Rødvig.

– Se, her sidder et dyr. Det har måske siddet der i 50 år, siger hun og peger på en rustklump i alle regnbuens farver.

Vi går fra skib til skib, fra en jernbunke til den næste. Dorte Færch træder undersøgende på nogle gamle klude, Noget metal? Nej.

– Men måske kan det bruges. Alt er muligt, lyder det.

Finder harmonien

Vi ser på de færdige motiver, som er kommet i glas og ramme, og som hun har solgt fem af i løbet af de sidste to uger.

– Der er mange fortolkninger, svarer hun på spørgsmålet om hvorfor et værk er vendt netop som det er.

– Jeg har valgt, at det skal vendes sådan på grund af farvefordelingen, som giver ligevægt i billedet. Så er der større harmoni mellem linjer og farver. Men der er frit valg. Den, som køber det, kan hænge det op som de kan lide.

Skrottet saltspreder

Dorte Færch er betaget af havnemiljøet, og hendes fotokunst forfører iagttageren ind i en verden af horisont, fisk, landskaber, magi.

– Den der, er jeg ikke færdig med, siger hun og peger på noget som kunne have været en skrottet saltspreder.

“Hvad hvis den ikke er den i morgen?”

– Så finder jeg bare noget andet. En dag håber jeg, at kunne overføre mine foto på lærred, så jeg kan gengive den orginale struktur så meget som muligt.

Stevns er livskvalitet

Vi er tilbage ved det Maritime Center, som værftejer Jens Rolighed har haft siden 1986, og som i dag indeholder “Kunst på Kajen”, en isbod og restaurant Ugarit Café, og så et aktivt skibsværft.

Den umage blanding passer Dorte Færch glimrende. Opvokset med en far fra militæret, som red heste i Cirkus Benneweis. Selv uddannet som engelsk/tysk korrespondent , der har taget vejen fra Aarhus via København til Stevns, hvor hun har boet i 15 år, og elsker det.

– Stevns er livskvalitet, siger hun, og tilføjer: Og jeg laver kunst så længe det er sjovt at træffe mennesker, som kan lide mine ting. Det ansporer mig til at blive ved.

sky

Dorte Færch indvilligede i at lade sig fotografere, så hun blev ét med de rustmotiver, som hun selv forvandler til kunst.
(Foto: Klaus Slavensky)

 

Skriv en kommentar