(Last Updated On: 17. april 2018)

Stevnskirsebærret er en bærsort med en lang historie

De smukke, hvide kirsebærblomster lyser op i foråret. (Privatfoto)

Stevns: Historien om det lille sure stevnsbær går mange år tilbage. I Stevns før og nu, bind VII – 2005 har Henning Poulsen skrevet kapitlet “Stevnskirsebær”, hvor han når helt tilbage til 1600-tallet.

Sidenhen skulle bærret gå hen og blive berømt for sine gode kvaliteter i både ind- og udland.

Kirsebærlikør fra Heering

Firmaet Peter F. Heering brugte det lille bær til “Cherry Heering Likør”, som blev eksporteret til mere end 100 lande verden rundt; endda så langt som til Singapore, hvor likøren er en af hovedingredienserne i cocktailen »Singapore Sling«.

Bærrene til produktion kom blandt andet her fra Stevns. Under høsten blev de nyhøstede bær kørt til markedet på den nuværende rådhusplads i København. De blev læsset på hestevogne, og var der dårlig plads i vognene, trampede man bærrene sammen. Efter sigende kunne man følge den røde stribe af saft hele vejen til København.

Senere sejlede stevnske kirsebærskippere i høsttiden bærrene til Peter F. Heering i København, hvor produktionen fandt sted, men i 1947 opførtes en ny fabriksbygning i Borup, og en omkringliggende kirsebærplantage med 8.000 kirsebærtræer blev etableret.

Stevnskirsebærret blev ikke kun dyrket på Stevns med bredte sig blandt andet til Skælskør og Fyn, for andre end Peter F. Heering havde opdaget kvaliteterne i det stevnske bær. Blandt andet vinfirmaet Troels Smith, som med bærhøst fra Råhovedgård fremstillede produktet “Elsinore”. Andre var “Kirsberry” fra det fynske firma Better Brands A/S og vinen “Kijafa”, oprindeligt produceret af J. J. Jacobsens frugtvinsfabrik i Fåborg.

Saftkongen fra Vallø

Det sure bær kunne dog bruges til andet end kirsebærvin. Gudmund Jørgensen opførte Vallø Konservesfabrik i landsbyen Vedskølle lidt syd for Køge, og i 1946 påbegyndtes produktionen af marmelade, konserveres og saft. Allerede som 12-årig hjalp Gudmund sin far, Johannes Jørgensen, som i begyndelsen af 1920’erne begyndte at opkøbe bær – blandt andet kirsebær på Stevns – for at sælge dem videre på Grønttorvet i København.

Virksomheden skiftede navn til Vallø Saft, ekspanderede kraftigt og blev sin tids største i Nordeuropa. Den aftog frugt fra Stevns og det østlige Sjælland og senere også resten af landet samt udlandet.

Året er 1976, og Dortea Hansen plukker spandevis af bær i sin kirsebærplantage i Vedskølle. Hun leverede i mange år til Vallø Saft. (Privatfoto)

Markedet for danske kirsebær kom under pres fra den voksende konkurrence fra lavprislande som Polen, Ungarn og Serbien, og gennem årene har flere af landets kirsebærplantager måttet kaste håndklædet i ringen, også dem på Stevns.

Udviklingen påvirkede også den danske saftproduktion. I 2003 blev Vallø Saft opkøbt og skiftede navn til Agrana Juice. Den 28. februar 2013 var sidste produktionsdag i Agrana Juice Denmark A/S i Vedskølle – efter 67 år. Safttankene er fjernet, og i dag ligger kun de tomme fabriksbygninger med deres tynde, høje skorstene tilbage.

Plant et træ eller to

Vallø Saft er fortid, Cherry Heering er flyttet til Sverige og antallet af kirsebærtræer på Stevns er langt fra, meget langt fra, hvad det var engang.

Poul Henningsen slutter sin historie med at stille sig selv spørgsmålet om stevnskirsebærrets dage er talte:

“De gamle kirsebærtræer i de private haver er nu ikke mere særligt kønne, og de falder efterhånden for øksen og ingen nye bliver plantet. Desuden har travle husmødre ikke mere tid til at sylte. De anvendte kirsebær til saft kommer næsten udelukkende fra store plantager i både ind- og udland, men fra Stevns er det ved at være slut”, skriver han.

Men kan det nu også være rigtigt? Ville det ikke være trist, hvis de sure, men vidunderlige bær, helt forsvandt fra sit oprindelige landskab?

Måske der var plads til et træ eller to i haven, som efter nogle få år ville belønne ejeren med smukke, hvide blomster i foråret, gudeskønne bær i august – og efter lidt forarbejdning, velsmagende marmelader, sylt og saft. Og husk også at fryse nogle ned til kirsebærsovsen, som – når den er lun og er lavet på stevnskirsebærret – gør risalamanden til en himmerrigsmundfuld juleaften.
rmh

Cherry Heering i 200 år

 

  • Cherry Heering likøren er ikke kun kendt og nydt i Danmark, men bliver eksporteret til mange andre lande
  • Cherry Heering bliver i dag produceret i Sverige
  • Kirsebærvinen er en af hovedingredienserne i den klassiske cocktail Singapore Sling, opfundet i 1915, og den serveres stadig på det legendariske Raffles Hotel i Singapore
  • I år kan Cherry Heering fejre sit 200 års jubilæum

 

Skriv en kommentar