(Last Updated On: 2. februar 2018)

Det kunne ligne en kunstner, som har fingeren på den aktuelle pensel, når et af Virlogeuxs værker ser sådan ud, samtidig med at WTA tennisturneringen netop er startet i Sankt Petersborg.

Store Heddinge: Læsere af Stevnsbladet kender sikkert kunstmaleren Denis Virlogeux, som for præcis ét år siden udstillede sine værker i Mediehuset på Nytorv i Store Heddinge.

Maler på fuld tid

Den franskfødte Denis Virlogeux studerende på kunstakademiet i Paris, og tog til Danmark i 1979 og blev lektor på det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Snart ville han blive emeritus, og bruge hundrede procent af sin tid til at male, fortalte han dengang.

Nu har han tilsyneladende fået mere tid, og kan derfor udstille en række værker på Kulturloftet.

Figurativt og autentisk

Flere kender måske hans kunst fra Stevns rådssal med “Klintekongen” og “Hårlevrytteren og ellepigen”, og det er stadig det figurative og autentiske som præger hans værker.

Der er fernisering lørdag den 10. februar kl. 11-12.30

»Maleriet starter der, hvor ordene slipper op«, har kunstkritikere sagt om Virlogeuxs malerier.

Det kan man selv forvisse sig om på Kulturloftet, som ligger på toppen af biblioteket i Store Heddinge, og som huser udstillingen frem til 10. marts i bibliotekets åbningstid.

sky

 

Skriv en kommentar