(Last Updated On: 5. marts 2018)

Cabaret om Edith Piaf og hendes sange

Rødvig: Over 40.000 parisere fulgte hendes Edith Piafs kiste, da den verdensberømte sangerinde døde i 1963.

Hendes sange er stadig populære, og historien om hendes liv og sange, kan opleves fredag den 16. marts kl. 19:30 i Harmonien i Rødvig.

La vie en rose

Stevns Teaterforenings næste forestilling, “Edith Piaf – fra gadesanger til legende”, bliver opført af skuespiller Uta Motz, der sammen med musikeren Anders Allentoft spiller den franske sangers liv gennem misbrug, sammenbrud på scenen og den utrættelige søgen efter den store kærlighed. Et voldsomt liv fyldt med dramatik.

Uta Motz og Anders Allentoft danner par privat. Virkelighedens ’forelskede par’ blandes med Edith Piafs længsler og skaber et sublimt billede på bl.a. hendes klassikere “La vie en rose”.

– Forestillingen er en lille perle, hvor de to medvirkendes kompetencer både som skuespillere og musikere kombineres i en musikalsk og episk helhed, fortæller formanden for Stevns Teaterforening Leif Sinius, der tilføjer, at der er ganske få billetter tilbage.

Buffet og billetter

Restaurant Harmonien tilbyder cabaret-buffét i forbindelse med forestillingen.

Købes enten sammen med billetten på teaterforeningens hjemmeside www.stevns-teater.dk eller direkte hos Harmonien 56 50 60 02 / info@restaurant-harmonien.dk

sky

 

Skriv en kommentar