(Last Updated On: 24. september 2018)

»Nu falmer skoven trindt om land«. Måske falmer vejforslaget, om en sydlig motorvejsforbindelse til Stevns, også. For det er ikke så nemt at ophæve fredningen af Vallø Skov, lyder det fra Miljø- og fødevareministeriet. (Foto: Klaus Slavensky)

Stevns: Kommunens økonomiudvalgs offentliggørelse af Vejdirektoratets forundersøgelse om ny vejforbindelse til Stevns har skabt debat.

Et af de spørgsmål der venter i de politiske forhandlinger er miljøforhold vedrørende landskab og naturbeskyttelse.

Fredning siden 1937

Både Vejdirektoratet og politikerne i Køge og på Stevns peger umiddelbart på den såkaldte “sydlige løsning”, der indebærer at vejforbindelse mellem motorvejen og Stevns skal gå tværs gennem Vallø Storskov.

Det er imidlertid et skovområde, som siden 1937 har været genstand for fredningssager.

Fredningsnævnet for Roskilde Amts Fredningskreds afsagde den 28. november 1978 en kendelse om fredning af ca. 1.383 ha af Vallø gods beliggende i Køge og Vallø kommuner.

Beskytter landskabsværdier

Denne kendelse blev stadfæstet af Overfredningsnævnet den 14. juli 1981.

Af denne kendelse fremgår det, at »fredningen har til hovedformål at sikre, at de landskabelige værdier som følge af områdets karakter af et roligt harmonisk og sammenhængende herregårdslandskab bevares med en rig afveksling mellem marker, enge, skove og udyrkede arealer, de kulturhistoriske minder, der er knyttet til Vallø Stift, bevares, og at offentlighedens adgang til navnlig skovene, slotsparken og Dyrehaven opretholdes.«

Det fredede område skal ifølge kendelsen bevares i dets nuværende tilstand.

Vallø Stift afviser pressen

På denne baggrund har Stevnsbladet spurgt overførster Søren Boas fra Vallø Stift om kommentarer til Vejdirektoratets forslag om at skære den såkaldte fredskov midt over. Søren Boas ønsker ikke at “forhandle om dette via pressen”:

– Man må som lodsejer indgå forhandlinger med myndighederne, lyder det fra Søren Boas, som desuden mener, at Stevnsbladet er forkert informeret hvis man påstår, at der skal forhandles dispensation fra fredninger.

Der skal søges dispensation

Miljø- og Fødevareministeriet ser noget anderledes på dette.

Forelagt fredningskendelse af 1981, oplyser kontorchef Lisbet Ølgaard, at et fredningsnævn i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50 kan meddele dispensation fra en fredning når det ansøgte ikke strider mod fredningens formål. Det er fredningsnævnet, der vurderer hvorvidt det ansøgte er i strid med en frednings formål.

– Det følger af naturbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af lov og af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser. Som følge heraf skal kommunen som tilsynsmyndighed kunne foretage en vurdering af et givent projekt i forhold til en frednings bestemmelser, siger kontorchefen i Landskab og skov.

Klagesag kan tage år

Lisbet Ølgaard oplyser også, at det ingen betydning har hvor gammel en fredning er, når et fredningsnævn skal tage stilling til en dispensationsansøgning.

– Der kan ikke siges noget præcist om sagsbehandlingstid, da det afhænger af den konkrete sag. Typisk er fredningsnævnets sagsbehandlingstid to-seks måneder, mens en klagesagsbehandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tage flere år, siger Lisbet Ølgaard.

Ophævelse sker sjældent

På spørgsmålet om hvor realistisk det er, at man kan få dispensation, siger kontorchefen:

– Ophævelse af fredninger forekommer meget sjældent. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 5, at videregående afvigelser fra en fredning, samt hel eller delvis ophævelse, af en fredning kun kan gennemføres efter reglerne om gennemførelse af fredninger, altså ved at rejse en ny fredningssag, pointerer hun.

Op til Folketinget

Lisbeth Ølgaard forklarer desuden, at en “ophævelse” af en fredning ved store vejprojekter kan ske ved, at Folketinget vedtager en anlægslov, som kan indeholde bestemmelser om, at en fredningsbestemmelse ikke er til hinder for et givent anlæg.

sky

 

Skriv en kommentar