(Last Updated On: 1. marts 2018)

Koncertanmeldelse af Tommy Ebbesen

(Fotos: Martin V. Andersen)

Disse herlige “gamle” mænd, som lever og brænder for den musik, der gennem et livsforløb har fyldt deres tilværelse med glæde og begejstring. En musik som har rodfæstet sig i krop og sjæl, ligesom hos en maratonløber, hvor endorfinerne til stadighed kræver, at man må ud på en løbetur for at få det daglige kick. Vi ser det på de store internationale scener, hvor koryfæer som Rolling Stones, Bob Dylan, Cliff Richard og mange andre “musikpensionister” stadigvæk må på turne for at mærke suset, når publikum tilkendegiver, at der ikke er groet mos på “de rullende sten”. Ja, gamle cirkusheste er ikke sådan at få ud af manegen.

Et sådant koryfæ – i lidt mindre målestok – fra den danske musikscene havde onsdag aften fundet vej til Spilledåsen i Store Heddinge. James Rasmussen 80 år gammel – den eneste musisk aktive tilbageværende fra det legendariske Four Jacks – havde med sin trio med en samlet alder på 188 år masser af musikalsk erfaring at trække på.

Under koncerten blev vi præsenteret for en musikgenre, der har været levedygtig i de sidste 100 år. Hvem husker ikke Giro 413 med de let fængende melodier og det lette tekstvalg fra vores opvækst – dansk populærmusik, når den er bedst. Denne aften fremført tro mod sin oprindelse uden de store forandringer og udført med en ægte kærlighed til disse gamle sange, som har begejstret rigtig mange mennesker gennem tiderne.

Vi fik mange eviggrønne perler fra Four Jacks store sangskat, herunder klassikere som “Æselsangen”, “Mandalay”, “Op til Alaska”, “Oh Marie, a`ve jem te deg”, samt et uddrag af John Mogensens udødelige sange. Særlig ekstranummeret “Så længe vi lever” vakte begejstring hos publikum, og der blev sunget igennem på de velkendte toner.

Enkelte anekdoter blev det også til undervejs i koncerten. Som dengang James Rasmussen og John Mogensen efter en optræden var blevet godt sultne og derfor besøgte byens fineste restaurant for at stille den værste sult. Godt “visne” efter at have drukket rigeligt til maden kom de forbi et stort vandbassin med et springvand i restauranten. Her syntes John Mogensen, at han trængte til et bad og lagde sig med sit fine tøj pladask op i bassinet. Da de vendte tilbage dagen efter for at spise igen, stod tjeneren parat med håndklæder og spurgte.” Ønsker herren at bade før middagen denne gang”?

Det blev en nostalgisk aften med masser af god musik og sjove historier. Ærgerligt, at så få havde valgt den originale vare, når nu mange i den kommende tid skal se filmen om John Mogensens liv og en ny omgang kopiudgave af Four Jacks – “No more Jacks”.

 

Skriv en kommentar