(Last Updated On: 28. januar 2019)

Først Sjællandsmester, nu landsdelsmester i badminton. 11-årige Gana Khalil er et talent. (Foto: René Herbst)

Sport: Gana Khalil fra Store Heddinge er blevet landsdelsmester i badminton.

I december 2018 tog hun Sjællandsmesterskabet, og lørdag den 19. januar fik hun endnu en medalje.

Landsdelsmester U11

Gana Khalil deltog i landsdelsmesterskaberne i badminton i u11 c-rækken i Ringsted.

Gana spiller bedre for hver gang hun stiller op, fortæller træner René Herbst, og derfor vandt hun i double med Kaya fra Solrød, og i single også mod Kaya, og kan derfor nu kalde sig landsdelsmester i u11 c-rækken.

Søsteren spiller også

Hendes søster Fatima og hendes double-makker Fidan Hannan stillede op i u13 D-rækken i Tåstrup samme dag.

Har ikke råd til DM

Hun er 10 år, syrisk flygtning, kom til Danmark den 10. november 2016, og fik lyst til at spille badminton, da hun deltog i Stevns Kommunes »Aktiv Sommer«.

– I teorien har hun mulighed for at deltage i Danmarksmesterskabet, men familien har ikke penge nok til tur og ophold, da det finder sted i april i Jylland, forklarer træner René Herbst.

– Men hun er stolt af sit landsdelsmesterskab, og jeg er glad når det går godt for spillerne, lyder det fra René Herbst.

Men det koster at dyrke idræt, og familiens få ressourcer spænder ben for muligheden i at forsøge at vinde Danmarksmesterskabet.

sky

 

Skriv en kommentar