(Last Updated On: 23. august 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 34 besøgte vi Naturbeskyttelse.

Kommunen er også Steen

Stevns Kommune har en forvaltning, der arbejder med miljøspørgsmål. Det har alle danske kommuner. Steen Roed er kommunens natur- og vandløbsmedarbejder. Det ville han ikke have været i 1968. Dels fordi han er 48 år, dels fordi det i ungdomsoprørets dage kun var ganske få, der råbte op om miljøet, f.eks. da Hanne Reintoft introducerede det grundlæggende princip “forurener betaler” fra Folketingets talerstol. Året efter opstod Danmarks ældste miljøorganisation, Noah.

Alligevel kan man spore de første miljødebatter 150 år tilbage, da læger i 1854 revsede industrien for at true den enkeltes sundhed. Først i 1971 fik Danmark et miljøministerium og to år efter en miljølov, men helt frem til 1980’erne blev spildevand fra København ledt ud i Øresund. Så tidligt som i 1986 var miljøspørgsmål blevet det emne, danskerne ifølge opinionsundersøgelser fandt vigtigst.

God biologi i åerne

Kloakering, vandforsyning, affaldshåndtering, havforurening og regulering af kemiske stoffer. Steen Roed og hans kolleger er sat til at vogte vores sunde hverdag, og tak for det.

Steen ved ganske meget om vandløb og naturpleje.

– Overordnet handler mit arbejde om planstrategiske ting som kommuneplaner, lokalplaner og vurderinger i forhold til naturbeskyttelse, fortæller han.

– Der er to hensyn at tage. Dels at sikre naturværdier, i f.eks. å og vandløb, dels at tage hensyn til landbrug og byliv.

Steen har haft miljøvagten siden 2008 og synes, at den biologiske tilstand i kommunens åer er god.

Man har genslynget åer, fulgt EU’s vandplaner, også selv om det somme tider skaber fronter mellem myndigheder og lodsejere.

Stevns og Faxe har flere fælles vandløbsprojekter, blandt andet en seksårsplan for 2015-21, der også omfatter spildevandspolitik.

– Der er 7-800 ejendomme, der har fået rensningsløsninger, f.eks. med biologiske pileanlæg, fordi piletræer er gode til at suge vand og optage næringsstoffer. Tidligere var løsningen septiktank og en slamsuger og så ud i vandet, forklarer Steen.

Miljøarbejdet er omfattende

Arbejdet med et bedre miljø er omfattende. Kystbeskyttelse. Regnvandsbassiner. Biomasse. Markafbrændinger. Dyrebeskyttelse.

Stormfloder kræver kystbeskyttelse, og den overgår delvis til kommunerne fra efteråret 2017.

– Vi skal kortlægge, hvor der skal beskyttes, gennemgå hele kystlinjen, så vi forebygger skader på huse og også har planer for redning af folk, siger Steen med henvisning til, at stormen Urd kiggede forbi i 2016.

Dagligdagen er måske mindre dramatisk, men har lige så vigtige opgaver. Lokalplaner skal vurderes i forhold til miljø, naturbeskyttelse, spildevand og blandt andet regnvandsbassiner. Der laves løbende planer for plantning af træer ved åer, fordi de skaber skygge, som giver liv for vandplanter, idet sandbund er døden for dyr i vandet.

Steen og hans kolleger er samtidig miljøvagter ved akutte ulykker, som hvis både synker og kan spilde olie, mejetærskere, som brænder, huse med olietanke, der lækker, og biler, som forulykker og fedter kørebanen til med benzin.

Flagermus, musik og mindfullness

Stevns er ikke kun bosted for folk og fæ, men også vilde dyr. Steen var ivrig fuglekigger, før han fik familie, og han glæder sig over, at bestanden af Klintens vandrefalke stille og roligt er i fremgang. Han vil ikke ud med, hvor mange par der er eller hvor, for ikke at lokke for mange for tæt på.

Han fortæller, at der også er 13 forskellige flagermusarter på Stevns. De bor i gamle træer og huse, og de mange levende hegn i kommunen er gode for fødesøgningen.

– Den bredørede flagermus, barbastella barbastellus, er meget sjælden på europæisk plan, men lever på Stevns, kommer det stolt fra Steen.

Natur-og vandløbsmedarbejderen kerer sig dog ikke kun om dyr og planter. Han arbejder også med meditationsmetoden mindfulness.

– Sensitive mennesker har behov for ro og til at finde nye redskaber for at opnå den, siger han med et beroligende smil.

– Jeg burde nok også løbe en gang imellem, svarer han på spørgsmålet om fritidsinteresser og tilføjer, at han lytter en del til musik. Ellers er naturen i fokus.

Ikke underligt, når man er cand.scient. fra RUC i miljøbiologi og kemi, har været konsulent for natur og ungdom i Danmark Naturfredningsforening og miljømedarbejder i Ishøj Kommune.

Og heller ikke underligt, med tanke på at Steen var 18 år og parat til livet, da højdepunktet i den internationale miljødebat indtraf i 1987, hvor FN’s kommission for miljø og udvikling under ledelse af den norske statsminister Gro Harlem Brundtland fremlagde rapporten „Vor Fælles Fremtid”, der plæderede for et integreret bæredygtighedshensyn. Det hensyn er Steen stadig garant for.
sky

Fakta:

  • Der er i 2017 afsat 7,4 millioner til natur- og miljøbeskyttelse
  • Lønudgifter til naturbeskyttelse og vandløb: 1.066.000 mio. kr.
  • Lønudgifter til miljøbeskyttelse: 3.780.000 mio. kr.
  • Drift til vandløbsvæsen: 1.401.000 mio. kr.
  • Drift til natur- og miljøbeskyttelse: 1.231.000 mio. kr.

Kilde: Stevns kommune

Tidligere artikler i serien:

Skriv en kommentar