(Last Updated On: 4. december 2018)

Hårlev/Varpelev: Hvad gør man, hvis man er 45 glade sangere? Man laver et gospelkor, og så giver man koncert i Varpelev Kirke onsdag den 5. december kl. 19:30.

Og da det er samme dag som Martin Luther King i 1955 stod i spidsen for Busboykotten i Montgomery, der gik ud på, at sorte i Montgomery i Alabama nægtede at benytte byens busser på grund af kravet om, at sorte passagerer ikke måtte benytte sæder forbeholdt hvide, så passer det fint med nogle gospelsange.

Oh, Happy Day med mere

Fairplay Gospel & Soul er et nystartet gospelkor hvor sangglæde og fællesskab er i højsædet.

Koret blev dannet i august i år, med Liza Littau som dirigent og Jørgen Lindahl som pianist.

– Alle kan være med til at synge i Fairplay, siger Linda Skjoldborg fra koret, der tilføjer, at korets repertoire spænder vidt, fra stille ballader til sange med fuld power og swingende svedige rytmer.

– Du vil hurtigt finde ud af, at Gospel & Soul er meget mere end »Oh Happy Day« og »Amen«, og omfatter rigtig mange forskellige genrer af musik, helt sikkert også noget der falder i din smag, lokker hun efter nye potentielle medlemmer.

Onsdag er øvedag

Koret synger hver onsdag fra 19-21 i Hårlev Kirke, og Linda Skjoldborg lover, at der vil blive taget godt imod nye sangere.

Hvis man vil vide mere er det en god idé at kigge inden for på hjemmesiden fariplaygospel.dk.
sky

Skriv en kommentar