(Last Updated On: 29. maj 2019)

Så stop dog!

Så har vi igen fået smadret grøftekanterne.

Smalle strimler af natur mellem asfalt og monokultiverede marker.

Smalle strimler af den sidste smukke vildskab.

Smalle strimler af næring til fantasien om noget, som engang var.

Smalle strimler af frihed.

Så stop dog vandalismen i den såkaldte civilisations navn og giv plads til den ny tid og den næste generation.

Vis vores børn og børnebørn, at grøftekanten rummer al skønhed i verden, omend den er smal.

Så stop dog.

Peter Hansen
Vissemosevej 21
4660 St Heddinge

 

Skriv en kommentar