(Last Updated On: 18. september 2019)

„Tom og DIF takker hermed AIK 65 Strøby Fodbold for at skabe endnu bedre rammer for familieidræt i Danmark”, står der på det flotte diplom, som blev fulgt af 10.000 kr.

Strøby Egede: AIK 65 Fodbold har vundet skinnende metal ganske mange gange.

Men at få Toms Guldpulje er ikke et hverdagsfænomen.

Gavner især små børn

AIK 65 Strøby Fodbold har netop modtaget 10.000 kr. i støtte fra Toms Guldpulje, som dermed forgylder familieidrætten i klubben.

Det betyder, at nu kan AIK 65 sætte endnu mere gang i Bold & Bevægelses fodbolden, og i klubben ser man frem til styrke fodbolden for de helt små børn mellem tre-fem år.

– Vi kan nu indkøbe nye materialer, som kan understøtte leg med bold i en tidlig alder, siger en glad årgangsansvarlig, Jakob Splidsboel.

Børnefodbold forbedres

Klubbens formand Carsten Larsen glæder sig ligeledes over at forholdene for børnefodbolden nu bliver endnu bedre.

– AIK 65 Strøby Fodbold er vores lokale klub, hvor alle er velkomne. Det er her man som barn første gang stifter bekendtskab med fodbolden og får interesse for spillets mange glæder, siger formanden.

To millioner til idræt

Toms og Danmarks Idrætsforbund står bag Guldpuljen, hvis formål er at forgylde initiativer, der kan få flere familier ud og røre sig.

I år har AIK 65 Strøby og 165 andre idrætsforeninger fået støtte til familieidrætsaktiviteter.

Puljen uddelte to mio. kr. i 2019 og vil åbne for ansøgning igen i 2020.

Man kan se mere information om Toms Guldpulje og ansøgning via www.dif.dk/tomsguldpulje

sky

 

Skriv en kommentar