Forstander Paw Koch i Horisontens nye nyttehave i Store Heddinge. (Foto: Klaus Slavensky)

Store Heddinge: Der er høns, kaniner, skildpadde og alt hvad hjertet begærer af bærbuske og grøntsager. Og så er der hyggekroge og bålplads. Midt i hjertet af Store Heddinge.

Del af undervisning

Men det er ikke kun til brug for fritidsbeskæftelse. Horisonten arbejder med Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og henvender sig til unge, som ikke kan gennemføre andre ungdomsuddannelser.

Og der er derfor en tanke bag projektet: nyttehave.

– Det er en del af vores dyrelinje og jord-til-bord linje, forklarer forstander Paw Koch, mens han viser rundt i nyttehaven på Overdrevsvej, hvor Horisonten også har boliger til unge.

– Vi får leveret hestegødning til vores rødbeder, gulerødder og alt det andet fra hesteskolen Strålen, siger Paw Koch., så man er ude i noget økologi.

Hobby med omtanke

Nyttehave-projektet bygger bl.a. på LAG-midler, og de unge lærer at bruge jorden, dels som hobby eller som hjælp til en svær økonomi.

– De unge kan bruge løs af afgrøderne, men vi har dem også med på vores salgsvogn, som kan ses til By Night-arrangementer og lignende, fortæller Paw Koch.

Horisonten har også planer om en Unge-Café, og hvem ved, måske der kan serveres sunde smoothies fra nyttehaven.
sky

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.