(Last Updated On: 18. januar 2019)

Sådan spurgte skærmtrolden Hugo i 90’erne. Man fristes til at stille Lars Løkke det samme spørgsmål – for hvor skal vi egentligt hen med vores sundhedsvæsen i Danmark?

I 8 lange måneder har landets statsminister holdt hele sundhedsvæsnet fanget i ingenmandsland, fordi der ”lige om lidt” ville komme et revolutionerende sundhedsudspil.

Og hvad får vi så?

Vi får tilbuddet om at afskaffe den lokale, demokratiske medindflydelse på sundhedsområdet, og vi får tilbudt en sundhedsreform, som, lige som SKAT, er en centraliseringsøvelse.

Jeg er enig med Lars Løkke, i det han ønsker at opnå, men når nu Venstre har haft magten stort set hele dette årtusinde, hvorfor har de så ikke gjort noget ved det tidligere? Hvorfor vente hele 8 måneder på at forlange et fælles IT-system, forlange en form for barselshotel eller forlange at sygehusene henviser til hinanden, når nu problemerne var identificeret?

Disse tiltag kunne SAGTENS være besluttet uden indførelsen af endnu en centraliseringsreform – som blot gør sundhedsvæsnet til et nyt SKAT, og afskaffer det lokale demokrati, og dermed borgernes medbestemmelse.

Socialdemokratiet, og os der er ansatte i sundhedsvæsnet, har i mange, mange år gjort opmærksomme på netop de udfordringer, Lars Løkke tog op i dag på pressemødet. De 6 milliarder kunne sagtens kanaliseres ud i Regionerne og Kommunerne uden en centraliseringsreform.

Man skærer 205 stillinger i regionerne for at spare – men man glemte at fortælle, at man på den anden side skal bruge 293 nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg tvivler på, at de arbejder gratis.  Løkke vil lægge hospitalsopgaverne og driften ud til kommunerne. Det synes jeg er dybt foruroligende.

Statsministeren ønsker en mere ensartet behandling og kvalitet – jeg er enig. Men det er ikke muligt at sikre dette i kommunerne, da kompetence og kapacitet ikke kan nå at være på plads på så kort tid. Finansieringen af denne kabale er mig bekendt ikke på plads – skal denne manøvre betales ud af de 6 milliarder, som Løkke dels sparer ved at lukke regionerne?

Hvordan skal vores borgmestre, som i dag allerede arbejder fuld tid og har temmelig travlt, finde tid til at varetage så stort og vigtigt et område som sygehusområdet er?

Beredskabet er et af de områder, som kommunerne har skullet samarbejde om, efter kommunalreformen i 2007, og der ser vi stadig store udfordringer og usikkerhed i nogle kommuner.

Derfor bliver jeg urolig for varetagelsen af sygehusopgaverne og driften, såfremt dette komplekse område lægges ud til borgmestrene.

Hverken Stevns eller Faxe kommuner er særlig store, i sammenligning med vores nabokommuner. Med hvilket mandat vil vores borgmestre kunne kæmpe for Stevns’ og Faxes interesser på dette område? Jeg frygter, at vi, i de mindre kommuner, ikke vil få meget at skulle have sagt.

Sundhedsvæsnet har hverken brug for endnu en omstrukturering eller centralisering – blot 12 år efter den sidste – som kun vil bidrage med flere administrationshænder og ikke med flere varme hænder.

Det, som jeg, og mine kollegaer har brug for, er ro. Ro til at passe vores arbejde, ro til at fokusere på patienterne, ro til at lade de varme hænder arbejde, ro til at fokusere på vores kerneopgaver, nemlig patienternes og borgernes helbred og genoptræning, og ikke mindst har vi brug for bedre arbejdsvilkår og flere kollegaer – brug de 6 milliarder på dét, ikke på en reform.

Tanja Larsson
Folketingskandidat for Socialdemokratiet i Faxe og Stevns, og fysioterapeut

Skriv en kommentar