(Last Updated On: 5. september 2019)

Filmvisning med efterfølgende debat

Vi skal passe på vores verdensarv, men det er ikke alt, man kan gardere sig imod. Her ses en bunke ‘nedfalden klint’ efter et klinteskred, der fandt sted en tidlig søndag morgen i juni 2016. (Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Store Heddinge: I år er det 25 år siden, at det første danske verdensarvssted blev optaget i Jelling.

I den forbindelse viser verdensarvsstederne Roskilde, Jelling og Stevns den stærke dokumentarfilm ”Destruction of Memory”.

Filmen, som er baseret på bogen af samme navn af forfatteren Robert Bevan, illustrerer, hvordan kulturarv – og ikke mindst verdensarv – udsættes for direkte angreb i konflikter.

Filmen vises i Snurretoppen i Algade i et samarbejde mellem Verdensarv Stevns og Stevns Bibliotekerne, og efter filmen – der er med engelske undertekster – vil der være debat med direktør i Verdensarv Stevns Tove Damholt og biblioteksleder på Stevns Bibliotekerne May-Britt Diechmann.

En debat om umistelige værdier, og om, hvad der kan true vores kulturarv, og hvad der sker, når og hvis vores kulturarv forsvinder, som det p.t. er aktuelt med branden i Notre Dame i Paris.

Det er onsdag den 11. september kl. 19-21, og det er gratis at deltage – man skal dog hente billet på stevnsbib.dk.

Skriv en kommentar