(Last Updated On: 14. september 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I  uge 37 besøgte vi Borgerservice.

Kommunen er også Laila

Ældre læsere kender visen fra Fønix Revyen i 1936, om Jensen, der ville ind til kommunen, fordi:

“Der vil jeg med tiden ind og regne galt/mellem spindelvæv og bøger og papire’/ skal jeg sove trygt hver dag fra ni til fire/der er lønnen nemlig fyrstelig og sliddet minimalt. Ih, hvor er det splitter kommunalt!”.

 Det eneste, der er tilbage fra 1930’ernes kommunale system i Borgerservice på Stevns Rådhus, er datostempler på den gammeldaws facon. Dem betjener Laila Larsen, og hende vender vi tilbage til.

Der er brug for Borgerservice

I dag har vi det papirløse samfund med digitale kanaler til kommunens mange gøremål. Den første lov om kommunale borgerservicecentre er fra 2005, og den blev til også virkelighed på Stevns.

Og ifølge tallene har det været en succes. Der har d.d. været 13.000 personlige henvendelser, og der er godt 3.000 borgere, som ringer til Borgerservice om måneden.

 Så snart telefontiden fra 8:30 til 10 er slut, står borgerservicemedarbejderne klar i frontkontoret, som de fleste af os andre vil kalde receptionen. Her modtages man af venlige og hjælpsomme “Jensen’er”, der er kommunens ansigt udadtil, uanset om man ringer og modtager et telefonsmil, eller man kommer for at få pas, søge om kontanthjælp, har en byggesag, tale med Jobcentret eller skal have klaret andre forhold som borger i en moderne kommune.

– Strategien er hjælp til selvhjælp, forklarer Laila Larsen, der blev fastansat i kommunen i 2004 og siden har bevæget sig gennem en imponerende række af funktioner med pensioner, skole- og pladsanvisning, familieafdeling med børneydelser, boligstøtte og ledighedsydelser for at blive en af de kompetente og allroundvidende medarbejdere i Borgerservice.

Gælder om at finde en løsning

En dag på Borgerservice? Torsdag er den laaange dag, som vanligt er der først telefonvagt og så rush-in kl. 10, hvor Lailas alsidige arbejde starter for alvor, og hendes sikre situationsfornemmelse kan komme på prøve.

De senere års magtesløshed kan hos nogle borgere gå over i vold, f.eks. mod kommunalt ansatte, og borgerservicemedarbejdere står i første geled. Laila kan heldigvis “kun” fortælle om trusler, raserianfald, spyt og væltede borde. Og det berører hende, når folk græder.

Man involverer sig naturligvis i problemerne, hvis en borger har mistet en ægtefælle, og det hele forekommer for uoverskueligt, eller hvis pengene ikke slår til, og børnene er sultne. Men vi kan tackle det, finde en hjælp, en løsning. Og så har vi en fantastisk chef, vi kan gå til, hvis det bliver for voldsomt, forklarer Laila.

Skal have styr på alle nye regler

Der kommer hele tiden nye ordninger, bekendtgørelser, cirkulærer, som f.eks. loven om fremtidsfuldmagter per 1. september, med hvilken man kan beslutte, hvem der skal tage vare på ens personlige og/eller økonomiske forhold, hvis man på et tidspunkt bliver ude af stand til selv at gøre det.

– Vi abonnerer på Schultz’ lovservice, siger Laila, og det er ikke en joke. Selv om hun ikke skal eller kan sætte sig ind i alle lovændringer ord for ord, så skal hun vide, hvem der kan hjælpe den enkelte borger.
– Der er meget, som vi kan straksafklare, forklarer Laila. Min kollega Frank klarer alt med jobforhold, og så har vi et ekspeditionsområde, hvor vores “røde ø” bruges til venterum og til at hjælpe folk med digital selvbetjening, og den “gule ø”, hvor borgerne selv kan klare det.
Der er også et diskretionsrum, hvis en borger ønsker hjælp til noget, der afkræver brug af cpr., eller bare ikke vil dele sin sag med andre. Man kan også selv printe ud, men papiret udleveres af medarbejderne; så sangen til mormors fødselsdag eller invitationen til konfirmationen må klares på biblioteket.

 Laila kan man også møde som tilforordnet og stemmetæller, når der er kommunalvalg, ældrerådsvalg eller EU-afstemninger. Hun er også sekretær i huslejenævnet og står for bevillinger til taxakørsel – nej, nul Uber her – dem er der 10 af på Stevns.
– Så har jeg også et “hyggejob” med at sørge for visitkort til kommunens ansatte, smiler Laila.

Omsorgsgen ude og hjemme

Hjemme hygger hun sig med at lave alle mulige sylteting fra bunden, f.eks. sin egen ketchup, men opskriften er hemmelig. Hun har en stor havedam på 6.000 liter, som hun selv har gravet ud, og så har hun sin egen “taxabevilling” til at køre sine drenge til sportsaktiviteter.
Omsorgsgenet er aktivt både hjemme og på job. Kontakten til mennesker ligeså, og sådan har det været siden stevnsboen Laila arbejdede på Hotel Klinten i Rødvig, på Stevnshøj og Stevnsfortet.

Laila og hendes kolleger i Borgerservice emner af positiv energi. Langt fra sangen om Jensen, hvis refræn i dag, takket være dem, ville lyde: Ih, hvor er det dejligt kommunalt.

sky

Fakta om Borgerservice

• I 2017 er der en normering på 7,38 årsværker til ca. 3 mio. kr.

• Af øvrige udgifter er der afsat ca. kr. 7.000 til kontorhold samt ca. kr. 27.000 til kurser.

• Derudover er der udgifter til IT-udstyr, -systemer, længerevarende uddannelsesforløb m.v. – som ikke opgøres særskilt pr. center, men bogføres centralt for hele rådhusadministrationen.

Tidligere artikler i serien:

Skriv en kommentar