(Last Updated On: 11. april 2019)

Magleby: Kl. 5.28 torsdag morgen indløb et alarmopkald fra Maglebyvej om brand i et drivhus, hvor der holdt en bil tæt på.

For at holde nattefrosten ude, havde husejeren tændt bloklys i drivhuset. Lyset havde antændt noget af inventaret i drivhuset, hvor der skete lettere skade.

Branden blev slukket, før den nåede at brede sig til bilen eller andet.

Ingen personer kom til skade ved branden, og politiet fandt ikke grundlag for at gøre yderligere i sagen.

Skriv en kommentar