(Last Updated On: 7. maj 2018)

Hellested: Der har i weekenden været indbrud i et hus på Vibevej, mens ejeren var bortrejst. Ud fra naboens oplysninger tyder det på, at det er sket natten mellem lørdag og søndag, for hun har til husets ejer oplyst, at persiennerne i huset ikke var rullet ned, da hun lørdag aften gik i seng ved en 23-24-tiden. Det var de til gengæld næste morgen, da hun stod op.

Gerningsmanden er formentlig kommet ind i huset ved at bryde et vindue op. Indenfor har vedkommende været rundt i hele huset, og husets ejer blev ved sin hjemkomst mødt af et rodet gulv samt gennemrodede skabe og skuffer.

Der er stjålet to pc’ere, to Ipads, kontanter, en telefon af mærket Samsung og to cykelcomputere af mærket Garmin Edge 1000.

Skriv en kommentar