(Last Updated On: 3. oktober 2019)

Store Heddinge: Onsdag morgen den 2. oktober brød en mand ind på apoteket i Algade.

Glasruden i apotekets bagdør var knust, og manden har sandsynligvis ville række hånden indenfor for at åbne døren ved at dreje på de to indvendige vridere.

Kl. 6.04 så et vidne gerningsmanden i færd med at knuse ruden, hvorefter der lå glasskår spredt ud i hele baglokalet.

Vedkommende forsøgte at tale med manden, hvilket fik ham til at gå fra stedet i ukendt retning.

Gerningsmanden beskrives som 175 cm. høj, med kort brunligt skæg, iført armygrønne bukser, en grå og blå hættetrøje samt en metalfarvet halvmaske. I hånden havde han en skruetrækker og en plastikpose, og han virkede ifølge vidnet desperat.

Skriv en kommentar