(Last Updated On: 5. november 2018)

Strøby Egede: En indbrudstyv er muligvis blevet forstyrret i sit forehavende ved et indbrud i en ejendom på Stevnsvej.

Anmelderen har til politiet oplyst, at hendes hjemkomst kan have afbrudt indbruddet, for eneste spor fra indbruddet er et opbrudt køkkenvindue, som er blevet flækket i bunden og hvis indvendige beslag er ødelagt.

Indbrudstyven har ikke umiddelbart været inde i huset, og intet er stjålet.

Indbruddet er forsøgt begået på et tidspunkt mellem torsdag den 1. november og fredag den 2. november.

Skriv en kommentar