(Last Updated On: 16. november 2017)

Af: Bjarne Nielsen, kandidat for Venstre

Stevns er et fantastisk sted at leve, og vi oplever stor fokus på vores mange skønne seværdigheder fra nær og fjern.

Vi må ikke underkende værdien af verdensarven, etablering af et besøgscenter og en infrastruktur, som gør det muligt at komme til og fra Stevns på en fornuftig måde, specielt hvis vi fortsat ønsker at tiltrække nye familier til Stevns.

Venstre ønsker at fortsætte den positive udvikling i årene fremover, og derfor skal vi arbejde målrettet for at skabe flere lokale arbejdspladser i nuværende og nye virksomheder. Turismen er et erhverv med stort potentiale, som kan blive en stor indtægtskilde for Stevns, men det kræver politisk mod og velvilje at sætte erhverv, turisme og arbejdsmarkedet i højsædet.

Jeg vil arbejde for en udvalgsstruktur, som har til formål at skabe vækst og udvikling for erhverv, turisme og arbejdsmarkedet på Stevns – på den måde bliver det muligt at fortsætte den positive linje, som budgettet for 2018 har taget udgangspunkt i – hvis vi virkelig ønsker bedre vilkår for borgerne på Stevns, må vi sætte handling bag vores ord.

Stem personligt på Bjarne Nielsen, en kandidat med ledererfaring og »kant«, som tør gå forrest og skabe resultater til gavn for borgerne på Stevns.

Med venlig hilsen

Bjarne Nielsen
Nr. 6 på Venstre Stevns opstillingsliste

 

Skriv en kommentar