(Last Updated On: 15. november 2017)

Den 21. november er der kommunalvalg. Der skal vælges ny kommunalbestyrelse, som de næste fire år skal bestemme, hvad borgerne får for deres skattepenge.

Derfor har Stevnsbladet lavet en serie, hvor vi undersøger, hvad vi får for pengene, og hvor vi præsenterer en række af de medarbejdere, der servicerer borgerne på Stevns.

Kommunen er ikke kun et rådhus og en besked på e-boks. Den er et ansigt, en person, et menneske, som kan et fag, der gavner os.

I uge 46 besøgte vi kommunaldirektøren.

Kommunen er også Per

De gamle romere kaldte dem “ambacti”, i dagens Danmark kaldes de embedsmænd, og den øverste embedsmand i en kommune er kommunaldirektøren.

Mange kender flosklen om, at politikere kommer og går, mens embedsmænd består. Den bygger på, at i dansk politik er der ikke “noget udenlandsk tøjeri med kabinetter”, der kommer og går, f.eks. med en borgmester.

Kæmpe to-do-liste

Per Røner er en af 98 kommunaldirektører, som har det overordnede ansvar for driften i deres kommuner.

Det er rimeligt eksklusivt. Han sidder desuden i hovedbestyrelsen for KomDir, som den magtfulde klan af kommunale topchefer kaldes. Og så er han kredsformand for kommunerne i Region Sjælland. Det er noget af et cv, som, hvis man bytter om på bogstaverne, nok betyder “very competent”. Men Per ser mere sig selv som tjenestemand, med tryk på tjeneste.

– Jeg er stolt over, at Stevns har klaret 10 år i uafbrudt fremgang, særligt de første perioder, trods bump og diverse store udfordringer, siger han og understreger, at han er politisk neutral.

De ti år dækker over, at 2017 er jubilæumsår for kommunesammenlægningen i 2007, hvor Vallø og Stevns blev én kommune. Per var dengang kommunaldirektør i Vallø og fik opgaven at samle halvøen, hvilket, understreger han, aldrig kunne være sket uden et godt og konstruktivt samarbejde mellem politikere og organisation.

– Vi havde en kæmpe to-do-liste, forklarer han om opgaven, som mange vil betragte som en uriaspost, men som man administrativt og politisk systematisk og praktisk løste punkt for punkt. Det juridiske fundament skulle rekonstrueres, 250 it-systemer skulle samkøres, nye, fælles standarder, bl.a. for ældreforsorg, sundhedsområdet, tilbud til børn og unge og meget andet, skulle indføres.

– Den ene kommune havde f.eks. fokus på forebyggelse i arbejdet med udsatte børn og familier, den anden på behandling; vi valgte forebyggelse, oplyser Per, som også flere gange har givet disse erfaringer om sammenlægninger, og en god kommunal praksis, videre til embedsfolk og politikere uden for kommunen og landets grænser.

En yderst veluddannet leder

Da de to kommuner var blevet til det Stevns, vi kender i dag, gjorde Per noget ganske særligt efter nogle år. Han inviterede sig selv ud i den praktiske virkelighed.

Han tog med Madservice ud til pensionister, han var med til at sætte vejchikaner op i Klippinge med folkene fra Materielgården, besøgte en daginstitution og han sad vagt i omstillingen og talte med hundreder af borgere om alskens problemer. Den uformelle metode var hans måde at komme tættere på den daglige drift og vise demokratiet respekt på.

– Det er spændende som offentligt ansat at drive en samfundsudvikling. Men det er også en opgave at “oversætte” kommunes formål, så borgerne forstår, at vi hele tiden arbejder for borgerne og ikke det modsatte, forklarer Per.

Ledelsesværdierne i kommunen bærer præg af en praktiker, der løbende har udfordret sig selv, siden han startede i Københavns Kommunes administration.

Det er blevet til flere diplomuddannelser, bl.a. inden for økonomi, forvaltningsret og styrelseslovgivning, samt lederuddannelse, en master fra Copenhagen Business School, et kort studieophold i USA og en BAJur.

Det internationale hænger ved, idet han er kontaktperson for KomDir’s internationale arbejde.

Og det er ikke så ringe endda at have en globalt engageret iagttager udi offentlig forvaltning til at lede det lokale styre.

Rock’n’roll og samspil

Lyder det som et døgnarbejde at lede landets 85. største kommune, som han med humoristisk positivisme kalder lille Stevns? Jo, er svaret.

Telefonen er åben, selv når han feriedyrker alpint i Frankrig og Italien.

– Der er bjergene højest, siger direktøren på toppen og bekræfter, at udsyn giver indblik.

Han samler også energi ved at spille fodbold og tennis, og så går han meget stille med, at han i mange år har været en højtråbende rocksanger i et fritidsband.

På rådhuset er han også kendt som en samspiller.

Han taler om decentral ledelse og central styring som kommunens dna. Han forfægter en åben ledelsesstil, som er positiv og robust, hvilket synliggøres af, at han deler kontor, og nærmest pc’er, med den øvrige direktion.

– Alle de ansatte har et vigtigt arbejde, som har betydning for borgerne. Derfor skal de kunne arbejde så frit, som lovgivningen og vore politikere tillader. Demokrati er en samtale mellem mennesker, og vi skal alle bidrage til, at Stevns kan møde og løse sine udfordringer. Fx skal vi have et blik for den generelle samfundsudvikling, hvor vi i de kommende år vil se et behov for et stærkere samarbejde mellem borgere, politikere og forvaltning, fremhæver Per og fortsætter med at tale om, at embedsværket har pligt til at følge loven og samtidig være på forkant med de politiske beslutninger.

– For vi er jo ikke tonedøve, fastslår forsangeren.

Samspillet mellem embedsmænd og politikere reguleres af, at det danske samfund er både et demokrati og en retsstat.

Embedsmænd har inden for lovens rammer en loyalitetsforpligtelse over for den politiske ledelse. Til gengæld bevarer de deres ansættelse, selv om den politiske ledelse skiftes ud.

I tilfældet Per er dette vist ganske godt for borgerne på Stevns.
sky

Fakta

  • Stevns Kommune ejer 130 grunde og 260 bygninger.
  • Der arbejder cirka 1.456 medarbejdere i Stevns Kommune, heraf er de 175 placeret på Rådhuset i Store Heddinge.
  • Stevns Kommunes budget er for 2017 ca. 1,3 milliarder kroner.

Dette er sidste afsnit i vores serie om »Kommunen er også…«. Læs de tidligere artikler i serien:

Skriv en kommentar