(Last Updated On: 3. januar 2019)

Maskinfirmaet Kaltech transporterede panserkanonen til Stevnsfortet. (Foto: Østsjællands Museum)

Rødvig: Selv på et koldkrigsmuseum kan julefreden og juleglæden sænke sig, og lige før personalet tog på juleferie fik Stevnsfortet uventede julegaver.

Søminer og panserkanon

Der ankom nemlig fire søminer fra ammunitionsdepotet i Aalbæk, Nordjylland, som ellers stod til skrotning.

På falderebet til det nye år kom også en panserværnskanon, som er udlånt fra Nymindegab af Danske Hærhistoriske Museer.

De nye genstande skal bruges til en opdatering af de faste udstillinger. Søminerne var en meget vigtig del af Stevnsforts forsvar, og skulle dække indsejlingen til Øresund i tilfælde af krig. Minerne var egentlig områdets hovedvåben, med de store 150 mm kanoner som støtte.

Forsvaret af Sjælland

Panserværnskanonen er af en type, som skulle i brug ved en fjendtlig landgang i Faxe Bugt.

– Til sammen bidrager de ny genstande til at fortælle om forsvaret af hele Sjælland, og ikke kun Stevns, forklarer museumsinspektør Iben Bjørnsson.

– Derfor er vi meget glade og taknemmelige for at have fået dem hertil, siger hun, og oplyser, at det er meningen at de skal indgå i en ny afdeling af den faste udstilling på terrænet.

Det er planen, at den ny udstilling skal stå færdig i 2020 eller 2021.

sky

 

Skriv en kommentar