(Last Updated On: 19. november 2018)

Herfølgekoret synger julen ind i Magleby Kirke. (Pressefoto)

Magleby: Som en festlig optakt til adventstiden synger Herfølgekoret kirken fuld af julestemning. Det sker onsdag den 28. november kl. 19.30, hvor koret giver julekoncert i Magleby Kirke.

Herfølgekoret er et blandet kor med omkring 40 sangere med god besætning af alle fire stemmer.

Med 45 års erfaring i bagagen og mange medlemmer med en lang historik råder koret over et stort repertoire, der fremføres med lige dele sangglæde og musikalsk indføling.

Dirigent Otto Laust Hansen har bundet en buket af smukke julesatser med såvel de kendte engelske Christmas carols som iørefaldende nordiske sange og de elskede danske julesalmer.

Alle er velkomne, og der er fri entré.

Skriv en kommentar