(Last Updated On: 10. september 2019)

Der klippes og klistres, og planen om byparken i Klippinge er fyldt med gode idéer.

Klippinge: – Hvor er vi nået til? Vi er i processen, hvor vi nu har sendt ansøgninger til en række fonde, fortæller Birthe From fra projektgruppen, som arbejder på at skabe en bypark ved Klippinge.

Nu skal der søges penge

Projektet som skal placeres ud mod omfartsvejen på Bjælkerupvej løber op i 1,2 mio. kr. og projektgruppen har foreløbigt fået et tilsagn om 260.000 kr., så projektet er ved at tage form.

Men Klippinge har brug for støtte fra borgere på Stevns, siger Birthe From.

– Giv et Like på projekt Klippinge Bypark på Underværkers hjemmeside. Det er vi rigtige glade for.

Og så er det nu muligt at sponsere via MobilePay på 626085, lyder opfordringen fra de aktive borgere i Klippinge.

Hele byen er med

Der er udarbejdet et projekt, som er godkendt af kommunen, og der er givet fuldmagt og by- og landzonetilladelse og brugsret til arealet til Bypark.

Projektet indeholder en multi- og kælkebakke, ca. 900-1.000 m. stisystem, plantecirkler og blomsterengblanding, skraldespande, hundelufterplads, infotavler, aktivitetsredskaber, shelter med bålplads og bordbænkesæt.

Det er Borgerforeningen, som står bag projektet.

Borgerforeningen består af repræsentanter fra byens foreninger.

Alle opgaver udføres af frivillige, og det er første projekt i den størrelse, hvor foreningen skal søge om midler til at få det op at stå – og der skal desuden oprettes to teams af frivillige til renholdning og vedligehold af den fremtidige park.
sky

Skriv en kommentar