(Last Updated On: 17. april 2018)

Arnøje: Der har i dagtimerne mandag den 16. april mellem kl. 8 og 16 været indbrud i et hus på Arnøjevej.

Et soveværelsesvindue er forsøgt opbrudt, hvilket dog ikke er lykkes gerningsmanden, som istedet har knust ruden for herefter at række hånden ind og åbne vindueshasperne indefra.

Soveværelse, fordelingsgang samt et kontor er blevet gennemrodet. Få andre værelser er ligeledes blevet gennemrodet, og ifølge politirapporten fremstod huset relativt pænt.

Der er stjålet en rød bærbar computer af mærket Samsung.

En nabo havde dagen før indbruddet set en hvid kassevogn ved adressen.

Skriv en kommentar