(Last Updated On: 28. november 2017)

Så fik vi overstået valget denne gang, men jeg synes, at det var en led valgkamp, der blev ført denne gang. Magen til en gang mudderkastning skal man lede længe efter. Ja, det er så slemt, at Stevns Kommune er blevet landskendt for denne valgkamp.

Den ballade, der har været i Venstre Stevns, gør, at jeg aldrig kunne finde på at stemme på dem. Det sidste år har man brugt mere tid på at svine Mogens Haugaard til end at prøve at samarbejde, og det indlæg hr. Gerhard Nagott kom med i Stevnsbladet den 15. november er helt hjernedødt. Den nye borgmester er også iblandt dem, der har svinet Mogens Haugaard til, og der er flere partier, der er iblandt. Det er ikke en retfærdig valgkamp, I har ført, og I skulle skamme jer.

Anette Mortensen blev kun borgmester, fordi Mogens Haugaard pegede på hende. Jeg vil virkelig håbe, at Mogens Haugaard stiller op til næste kommunevalg, så har han fået lidt mere tid til at vise, hvad Nyt Stevns står for, og jeg synes, at det er flot, at Nyt Stevns har fået 14 procent af stemmerne.

Med venlig hilsen
Kurt Michael Hansen
Kirkebjergvej 21
Rødvig
Medlem af Nyt Stevns

 

Skriv en kommentar