(Last Updated On: 8. januar 2019)

Forleden dag overhørte jeg en samtale, og jeg lyttede med vilje, må jeg tilstå. Den gik nogenlunde, som følger:

”Hold da helt op, hvor det danske sygehusvæsen er dårligt. De fejlbehandler, og de sender folk hjem lige før en operation, bare fordi der mangler rene instrumenter. Ja, det er også for meget, med de høje skatter vi betaler.”

Nu er det jo sådan, at det er politikere, der bestemmer, hvor godt vores sygehusvæsen fungerer, og de politikere har vi jo selv valgt, så?! Godt at huske her i 2019 – et valgår.

Nu vi er ved sygehusvæsenet, så har jeg oplevet en anden side. Ved denne tid lige før jul lå jeg på Hammel Neurorehabiliteringscenter, lammet fra storetå til under næsen. En sonde i maven til intravenøs føde og en slange i halsen til vejrtrækningen, og jeg kunne ikke tale. Fem måneder tidligere, den 7. august 2017, blev jeg indlagt med Guiliam Barre Syndrom, der i løbet af 48 timer lammede mig. Fra Køge Sygehus til Roskilde Universitets Hospital, lagt i respirator de næste fire måneder.

Var det en barsk omgang? Nej, ikke for mig. Jeg husker meget lidt fra de første fire måneder, men et mareridt for min familie, der et par gange blev kaldt til hospitalet, da det nok var ved at være slut.

Det var det så ikke, heldigvis. På Silkeborg Sygehus begyndte genoptræningen, og lige før jul blev jeg overført til Hammel, der hvor ofrene fra kæntringsulykken i Præstø Fjord blev indlagt. Der kæmpede højt specialiserede og top professionelle læger, sygeplejersker, sosu assistenter og ergo- og fysioterapeuter en sej kamp for at få mig op at stå igen, og det lykkedes. På min fødselsdag den 12. marts tog de slangen ud af halsen og sonden ud af maven og hjalp mig til at sidde sammen med min familie og venner og nyde en kop chokolade og en skefuld af lagkagen. Det var stort.

Resten er historie. Jeg blev i april overflyttet til Næstved rehabiliteringscenter og blev udskrevet den 9. maj 2018 og kan nu her ved juletid gå ved hjælp af en stok på grund af dygtige fysioterapeuters hjælp med genoptræningen i Stevns Sundheds- og Frivillighedscenter i Hårlev.

Den 29. december er jeg blevet tilbudt højt specialiseret genoptræning på Montebello i Spanien. Det kan jeg, fordi det danske sygehusvæsen også fungerer og laver nogle helt fantastiske ting hver dag. Værd at huske på midt i al kritikken.

Godt nytår.

Flemming Sten Petersen
Dyndledsvej 23
Endeslev

Skriv en kommentar