(Last Updated On: 21. december 2017)

Trods manglende støtte fra Kulturstyrelsen, er det lykkedes Spilledåsen at få store musiknavne som f.eks. Anisette og Alex Riel til Stevns med nyskabende musikoplevelser. (Plakat)

Stevns: Kulturforeningen »Spilledåsen« har eksisteret siden 1994. Den arrangerer mellem 10-12 musikarrangementer om året.

Musik kræver støtte

De fleste koncerter foregår i Snurretoppen, og basis for Spilledåsens virke er medlemmerne, og så tilskud.

I flere år har både Stevns Kommune støttet det kulturmusikalske arbejde, og det samme har spisesteder som Harmonien og Café Algade.

Kulturstyrelsen under Kulturministeriet har tidligere støttet Stevns’ møde med musiklivets kendte og mindre kendte aktører.

Mangler bevilling

Men den 23. november fandt der et skæbnesvanger møde sted på 5. sal i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

Her vendte tommelfingeren nedad for Stevns, mens Musikforeningen Bygningen i Køge fik 130.000 kr. og Faxe over 250.000 til talentudvikling.
– Det vil gå ud over det brede repertoire og kvaliteten af arrangementer, fortæller formanden Poul Erik Madsen, der videre forklarer, at efterårsprogrammet vil blive påvirket af den manglende bevilling.

Ifølge lov om musik kan rytmiske spillesteder søge om støtte, såfremt de også modtager et kommunalt tilskud, og ellers opfylder forskellige praktiske forudsætninger.
Det gør Spilledåsen, men på trods af dette blev Stevns forbigået.

Kunstnerisk nytænkning

Stevnsbladet har spurgt formanden for Projektstøtteudvalget, Bente Dahl, om afslaget til Spilledåsen harmonerer med, at udvalget for musik arbejder under en lovgivning, der siger, at man skal “fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet”.

Bente Dahl mener, at alle parametre indtænkt. Kvalitet, geografi og mangfoldighed, men der er ikke penge nok til alle som søger.

– Udvalget har vurderet, at andre ansøgninger i højere grad opfylder kriterierne om musikprofil af høj kvalitet, og en særlig vilje til musikalsk og kunstnerisk nytænkning, forklarer Bente Dahl, som begrundelse for at Spilledåsen ikke fik tilskud til aktiviteter i 2018.
sky

 

Skriv en kommentar