(Last Updated On: 21. august 2018)

Stevns: Kunstner- & udstillings-fællesskab “Åbne Atelierdøre” udstiller på hele Stevns den sidste weekend i august.

Besøg 44 kunstnere

Det sker den 25.-26. august, hvor 44 kunstnere åbner for udstillinger i deres private atelierer.

Så hvis man vil på en rigtig kulturtur, opleve alskens kunstværker og samtidig se Stevns i al sin sensommerpragt, så kan man downloade kataloget fra www.aabneatelierdoere.dk, og tilrettelægge sin tur.

Hele kunstpaletten

“Åbne Atelierdøre” repræsenterer forskellige kunstformer: Maleri, grafik, tegning, collage, blandform, installation, fotografi, lamper, skulpturer, ståltrådskunst, keramik, stentøj, pileflet, trædrejning, smykker, bronzekunst, glaskunst og glasmosaik.

Udstillinger året rundt

Kunstner- & udstillingsfællesskabet på Stevns og Faxe har eksisteret siden 1979, og det er muligt at besøge kunstnere året rundt.

De lokale kunstnere holder også lokale udstillinger sammen året rundt. Disse opstår sporadisk mellem kunstnerne eller efter invitationer til gruppen.

Hver måned er der desuden separate udstillinger i Mediehuset på Nytorv 6 i Store Heddinge, hvor Stevnsbladet holder til.
sky

 

Skriv en kommentar