(Last Updated On: 12. februar 2019)

Strøby Egede: Mandag eftermiddag kl. 15.05 anmeldte en 74-årig kvinde, at hun kort forinden var blevet overrasket af en mand, der pludselig stod i stuen i hendes hus på Solsiden.

Anmelderen lå i sin sofa, da en lille kraftig mand kom ind og på gebrokkent engelsk spurgte efter et hotel.

Den 74-årige rejste sig fra sofaen og gik hen imod manden, der skyndte sig ud af husets hoveddør og forsvandt i ukendt retning.

Det lykkedes manden at stjæle 500 kroner fra villaen.

Der er i dagens politirapport angivet et signalement af manden: Han var mellemøstlig af udseende, mellem 40 og 45 år, kraftig bygget og talte gebrokkent dansk og engelsk. Manden havde kort, sort hår med sideskilning, et sort trimmet fuldskæg, var friseret og soigneret og var iført mørkeblå fleecetrøje med lynlås.

Politiet har stor interesse i oplysninger om eventuelle køretøjer eller medgerningsmænd.

Vidner, der har bemærket den beskrevne mand i området omkring kl. 14.50 eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Skriv en kommentar