(Last Updated On: 31. august 2016)

03MSB-PAnnette-Hoffmann-webAnnette Hoffmann i Strøby Egede har deltaget i en novellekonkurrence om sin lokalavis. Hun har sendt sit bidrag til sin lokalavis, nemlig Stevnsbladet. Her bringer vi novellen i sin fulde længde.

Stevnsbladet

Goddag goddag må jeg præsenterer mig selv?

Jeg er Stevnsbladet.

Hvis du hænger på, kan du få en fantastisk oplevelse ved at følge mig rundt til nogle af mine dejlige familier som jeg besøger hver uge, fredag eller lørdag, hele året rundt.

Jeg bor i løbet af ugen i Store Heddinge, her arbejder mindst 8 dygtige folk på at gøre mig klar. De skal indhente oplysninger om alverdens ting, for at jeg kan give noget til alle de forskellige familier jeg skal ud til.

Jeg bliver trykt i 13.300 eksemplarer, så du kan nok forstå jeg er meget populær og vigtig. Ja… for rigtig mange er jeg den, de glæder sig mest til at gense hver weekend efter en hård uge.

Hvorfor ikke starte med et besøg hos familien Hoffmann på Kystvejen? Her bor Annette og Erik. De er ny tilflyttet, men er allerede blevet meget begejstret for mig. Straks Annette finder mig i postkassen styrter hun ind med et smil på læben, brygger en hurtig kop kaffe og SÅ hygger vi i den bedste lænestol. Hun elsker at læse mine annoncer for de superforretninger jeg repræsentere i mit område, også Erik læser mig, grundigt, hvis han altså får øje på mig i løbet af ugen.

Så besøger jeg Olsens i Arnøje. Dem er jeg kommet hos i rigtig mange år. Jeg er ikke så glad for dem. Når man tænker på alt det arbejde alle har haft med at gøre mig fin med farver og annoncer, så er det sørgeligt som de misbruger mig. De gider slet ikke at åbne mig. Jeg bliver straks lagt i gummistøvlerne som såler, i bunden af skraldespanden for at opsuge surt skrald og om sommeren pakker de fisk ind i mig- adwwww.

Jeg har talt med nogle af de andre lokalaviser og de siger at det stammer fra dengang der var krig og strenge tider økonomisk, så vi aviser blev brugt på denne måde.

Næh så er det anderledes dejligt at besøge familien Hurlumhej på Emilievej i Faxe, ja egentlig hedder de vist Hansen, men alle kalder dem Hurlumhej. Der er 6 unger i alle størrelser og de har mest fornøjelse af mig. Tvillingerne Jacob og Janus tager straks de farvede sider og laver mig om til de flotteste flyvere og jetjagere du kan forestille dig, tænk hver uge er jeg i militæret og bekriger alverdens lande og steder, ja nogle gange er jeg sågar med i Star Wars.

Familiens store datter, Fie, kaster sig over loppemarkedet, hun er nemlig ”second hander” og skralder, alt der kan genbruges er coolt. Lillesøster Hanne kigger på alle mine flotte billeder, hun kan ikke læse mine bogstaver og ord endnu, men bare vent- hende venter jeg mig meget af. Storbror Peter er blevet 19 og kigger altid grundigt på mine jobannoncer, jeg kæmper hver uge for at tilbyde ham noget arbejde eller måske en uddannelse? Nummer 6 er Tanja, hun er meget syg, kan ikke bevæge sig og sidder i en stol med hjul på, men hovedet fejler ikke noget så mor læser alt det op fra mig, som Tanja vil hører, hun følger meget med i mit liv. Når alle har er færdig med mig blive de sidste rester brugt til optænding i pejsen eller andet. Den skønneste familie i mit distrikt.

Følg mig nu hen til Petersens i Klippinge. Hr. Petersen er nu pensioneret politimand, så han bladrer straks hen til Politirapporten og han har rigtig mange kommentarer til, hvordan alle disse skrækkelige ting kan løses. Fru Petersen hører ikke rigtig efter, for hun venter utålmodigt på at få mig så hun kan se Kirkesiden som har nyt fra Sognene. Hun tror på Gud og elsker sine medmennesker, så hun vil se de forskellige Gudstjenester og aktiviteter der er i ugens løb. Op til højtiderne er hun altid til koncerter og korsang og nogle gange får hun overtalt Petersen til at følges med hende. Hun klipper min fine Kirkeside ud og hænger den op på køleskabet.

Nu skal vi til Karise, århh en skøn lille by som jeg elsker at blive omdelt i. Ja jeg er lidt genert over at indrømme det, men det postbud der omdeler mig der… WAUWWW… hun er hot og så på knallert. Uh vi har haft mange skønne kørerture sammen, mig i tasken bagpå, hvor jeg kan se hendes lange lyse hår flagre i vinden når vi suser gennem Karise. Nogle gange rapper hun om mig, tænk om MIG. !! Jeg er berømt og jeg tror hun gengælder min kærlighed for hun tager mig altid blidt op af tasken og folder mig rigtig pænt sammen inden jeg kommer i postkassen. Skal vi giftes en dag skal der indrykkes et vidunderligt billede af os under rubrikken, Gratulerer.

Hvis du aner hvor mange der er afhængige af mig hver uge. Alle de annoncer jeg bærer ud til mine 13.300 hustande. For bare at nævne nogle få: Bagerne med de lækreste brød, frisørerne der gør menneskene smukke i toppen, maskinudlejning til folk der bygger og udvider. Så er der slagterne med grise og høns og mærkelige væsner, og alle fødevarebutikkerne, ja dem kender jeg RIGTIG godt, for mine mennesker klipper alverdens tilbud ud af mig og så kommer jeg med rundt, det er faktisk meget udmattende.

Så er der cykelannoncer, El service, og Fodterapi til de to mærkelige strittere der sidder i bunden af menneskene.

Nogle af de steder jeg kommer er der meget fyldige mennesker og de kan rigtig godt lide at læse de annoncer der hedder Restauranter, det er steder de kan gå hen og betale med papirsedler og blive endnu mere fyldige, ja hvem forstår det? Jeg er glad og tilfreds med blæk og farve og ord og selvom der er meget af det hele, bliver jeg aldrig fyldigere.

Nu skal du med til Hårlev, her venter flere af mandfolkene i byen på mig med længsel. Hvorfor? Fordi jeg selvfølgelig kommer med den lokale sport. Ja Cykling, Håndbold, Fodbold, Hestesport og Roklubber. Petersen, Hansen, Skov, Jensen, Lund og flere andre samles hver lørdag hos Jensen og SÅ diskuterer de min sportsside og ser på en stor skærm med lys i og råber, griner og drikker noget væske af grønne flasker som de også spilder på mig, så jeg stinker, nogle gange græder de også. Imens dette foregår, er alle deres fruer i Store Heddinge og shoppe i Bent Møller og Genbrugsbutikken og Kop og Kande og alle de andre skønne butikker.

Vi er vist nået til Rødvig. Den ligger nede ved havet. Det er den farligste by jeg kommer i. Her blæser det ofte og hvis min postmand glemmer at lukke for tasken når han suser afsted, ja så flyver jeg ud over vandet i flere eksemplarer og så drukner jeg og flere familier i Rødvig må undværer mig i den uge. Det sker både sommer og vinter, så jeg gør mit yderste for at trykke mig så langt ned i tasken som muligt.

Men jeg når som regel ind til Slengerich´s som bor først i byen. Århh så dejlige mennesker. De er fine, fra København, så da de flyttede herned på landet var jeg luft for dem, ja de forsøgte endda at afmelde mig. De læste en avis der hedder Politikken. Slet ikke som mig, med farver og skæg og grin, næh det smittede også af på Slengerich´s, de var så alvorlige og sure og ja, lidt kedelige. Så skete der det at deres avisdreng ikke kom med Politikken i en helt uge og SÅ fik de øje på mig. Det var deres store lykke. Nu er der liv og glade dage. De slås endda om at få mig først og Politikken har jeg ikke set noget til siden. Ja Slengerich´s læser mig fra først til sidst og gemmer endda udvalgte eksemplarer af mig.

Er du med endnu kære læser? For vi mangler lige at aflægge et besøg hos Olsens i Tureby og Poulsens i Køge.

Se, Olsens i Tureby er et interessant tilfælde for det eneste fruen i huset er interesseret i er mine rubrikker der hedder dødsfald og begravelser. Uhyggeligt ikke? Men det har en forklaring. Hun er graver ved flere af kirkerne og så kan hun lide slægtsforskning. Hun har desuden også boet her på Stevns hele sit liv og kender som regel de afdøde og deres familier.

Med hr. Olsen er det anderledes, han elsker katte og har mange af dem så resten af mig bliver brugt i deres kattebakker, så sørgeligt, tænk at dø langsomt og stinkende.

Jeg tror vi slutter af med Poulsens i Køge. Festlige mennesker og meget fantasifulde. Der er ikke det de ikke får ud af mig, når jeg er læst. Guirlander, Papmachedyr, Nytårshatte, for bare at nævne nogle få. Men også udendørsting, som siddemåtter på skovture, optænding til bål på stranden ved solnedgange, Regnhatte i dårligt vejr og solhatte om sommeren. Ja her gør jeg virkelig gavn.

Århh… jeg havde nær glemt fru Andersen, hun er enke og bor i Strøby. Hun er gammel og kommer ikke ud mere, så for hende er jeg livet. Hun læser alle mine spændende artikler og hun gør flittig brug af læserbrevene. Hun følger med i mange ting og har altid nogle interessante emner at skrive om. På den måde får hun mange nye venner. Jeg er så glad for at jeg kan hjælpe hende. Søde lille fru Andersen.

Var det ikke interessant at lærer nogle af mine dejlige trofaste læsere at kende?

Jeg håber med denne lille præsentation at du har fået lyst til at følge mig hver uge når jeg kommer i din postkasse. Får du mig ikke, kan du altid læse mig på nettet, men så kan du selvfølgelig ikke klippe i mig.

Uanset hvor du bor vil jeg opfordre dig til at læse os trofaste lokalaviser. Vi ved mest om det der foregår lige om ørerne på dig. Det er derfor vi er her.

Tak og på gensyn næste lørdag.

 

 

 

Annette Hoffmann, Kystvejen 28, 4600 Køge, mobil: 28456900, mail: annette@avmor.eu

Skriv en kommentar