(Last Updated On: 12. december 2017)

»Svig«, »Trist« og »Håb« er hovedpersonernes ord om baggrunden for at Strøby Kirke stadig er ude af funktion

Dette skilt har fået permanent plads ved Strøby Kirke, og fortæller at kirkegængere, som har betalt kirkeskat, ikke får adgang til altergang eller orgelmusik. (Foto: Klaus Slavensky)

Strøby: I maj 2015 holdt Strøby Kirkens menighedsråd et ekstraordinært møde, og besluttede at lukke kirken.

Årsagen var angreb af skimmelsvamp i bunden af kirketårnet, hvor der er konstateret forhøjet luftfugtighed. Arbejdstilsynet blev inddraget og gudstjenester har siden været afholdt i kirker i nabosogne.

Forsat strid og uenighed

Til foråret 2018 vil det være tre år med lukket dør i Strøby for de kirkegængere der loyalt har betalt kirkeskat.

Stevns har mange middelalderkirker, og de kræver dyr vedligeholdelse. Strøby Kirkes renoveringssag har vist sig at være en besværlig en af slagsen. Dels fordi der har været uro og uenighed om processen i menighedsrådet, og dels fordi instanser som Roskilde Stift har krævet konsulentundersøgelser, som har forsinket sagen.

Klage til Kirkeministeriet

Menighedsrådsmedlem John Trap Andersen har udtrykt kritik af både menighedsrådets formand og af Tryggevælde Provsti, idet han mener, at udbudsregler er blevet overtrådt og at en forsikringssum vedrørende kirkens administrationsbygning, uretmæssigt er inddraget i den samlede renovering.

Dette har foranlediget John Trap Andersen til at rejse en klagesag for både Roskilde Stift og Kirkeministeriet.

– De ansvarlige fra menighedsrådet, biskoppen, provsten og revisor er alle bekendt med det økonomiske svig og uredelighed, skriver han til Stevnsbladet, bilagt en række dokumenter, som også er sendt til Kirkeministeriet.

Arkitekt uden kirkeerfaring

Provst Erhard S. Westenberg finder sagen om Strøby Kirke for trist.

Tryggevælde Provsti følger som rådgiver byggesagen, men det er menighedsrådet, som er den egentlige bygherre.

– Jeg håber snart, at der kommer en spade i jorden, siger provsten, og beklager den hidtidige langsommelige proces, der bl.a. skyldes, at menighedsrådet har brugt en arkitekt, som ikke har større erfaring med restaurering af middelalderbygninger, og ikke kender ret meget til sagsgangen i ministeriet, nationalmuseet og konsulenter, lyder det.

Byggesagen har været forelagt Roskilde Stifts konsulenter, der har stillet forskellige krav til renoveringen af den skimmelramte kirke.

Den nye ankesag om brugen af forsikringsmidler har ifølge provsten ikke opsættende virkning.

– Det har været mest hensigtsmæssigt at lade denne forsikringssum indgår i det samlede byggeprojekt, siger Erhard S. Westerberg, og tilføjer:

– Den administrative bygning har naturligvis første prioritet, når kirken er genåbnet. Dette er forudsætningen for at komme videre med processen. Jeg ser intet problem i at forsikringssummen indgår i det budget, som Provstiet og menighedsrådet er blevet enige om, slutter provsten.

På grund af de mange forsinkelser, klagesager og krav om nye prøvegravninger, er provst Westerberg holdt op med at sætte dato på hvornår kirken genåbnes.

Håber på genåbning i 2018

Heller ikke menighedsrådsformanden, John E. Hansen, tør sætte en dato på genåbningen af kirken.

– Jeg har haft møde med to arkitekter og gennemgået hele byggesagen endnu engang, og nu skal indstillingen sendes til Roskilde Stift. Jeg tror, at den er i hus, men jeg kan ikke garantere, at Stiftet kræver nye konsulentundersøgelser.

John E. Hansen regner med at sende entreprisen i udbud i det nye år, således at Strøby Kirke kan genåbnes i løbet af 2018.

Tavse myndigheder

Hverken Roskilde Stift eller Kirkeministeriet har ønsket at udtale sig.

“Sagen er i øjeblikket undergivet behandling, Kirkeministeriet ønsker i den anledning ikke at kommentere på den konkrete sag”, lyder det fra ministeriets fuldmægtig Christian Stigel.
sky

 

Skriv en kommentar