(Last Updated On: 3. oktober 2017)

Festligt erindringsbillede fra tidligere »Ladies Night« på Stevns.

Store Heddinge: Lyserød Lørdag kan fejre 10 års jubilæum. Det sker lørdag den 7. oktober.

Festaften for kvinder

Festaftenen Ladies Night er en del af Kræftens Bekæmpelse, og arrangementet »Lyserød Lørdag« har fokus på Støt Brysterne-kampagnen.

Det foregår i Stevnshallen lørdag den 7. oktober kl. 17 til 24, og er kun for kvinder.

Hvis ikke der er udsolgt kan der købes billetter hos Anytime, Smykke- og Brillehuset i Store Heddinge, og hos Blomsterhuset i Hårlev.

De koster 350 kr, men så får man også en toretters menu fra Restaurant Harmonien.

Alvorligt formål

Det er nu fjerde gang at Ladies Night indbyder til en festaften for kvinder. Foruden middag er der både underholdning, modeopvisning, spændende boder og god musik.

Men formålet er alvorligt, nemlig bekæmpelse af brystkræft. Bag arrangementet står Kræftens Bekæmpelse og Bryst Caféen.

– Formålet er at indsamle midler til kræftforskning mod brystkræft, fortæller Anny Borch Jensen fra Kræftens Bekæmpelse på Stevns, og hun tilføjer:

– Beløbene går ubeskåret til brystkræftsagen; forebyggelse, forskning og patientstøtte. Og de indsamlede midler gør en forskel, understreger hun.

Ti år med arrangementer

Det er 10. gang at der arrangeres »Lyserød Lørdag«, og Kræftens Bekæmpelse på Stevns har været med hver gang.

De første år med gåtur på Trampestien, nogle år med op til 80 deltagere, og forskellige arrangementer og lotterier på Nytorv og i Hårlev.

Gospelkor og garageband

Lørdag den 7. oktober kommer gospelkoret Joyful Noise og synger deres glade sange.

Det lokale festorkester Garagebandet, Corky Potion, hyggespiller for fjerde gang op til dans kl. 22.

Er man interesseret i donere en gevinst, eller evt. støtte med et kontantbeløb så kontakt Anny Borch Jensen på 5650 4095 – 2924 7726 eller mail: annyborch@mail.dk

sky

 

Skriv en kommentar