(Last Updated On: 8. januar 2018)

Klippinge: Ved et indbrud begået i en lejlighed på Nygade i Klippinge er der dels stjålet en sort playstation 4, dels mærkevaretøj og -sko. Tøjet er af mærket Buch Copenhagen mens sko og stiletter er af mærkerne Steve Madden, Michael Kors og Buch Copenhagen

Ifølge politirapporten er indbrudstyven formentlig kommet indenfor i ejendommen ved at knuse en rude i et kældervindue, række hånden indenfor og åbne vinduet for herefter at kravle gennem vinduet.

Indenfor er der spor efter gerningsmandens færden på reposen udenfor lejligheden, og indenfor i entreen, i stuen, i køkkenet og i soveværelset, idet skabe og skuffer er blevet gennemrodet.

Tyven har efter alt sandsynlighed forladt ejendommen igennem hoveddøren, for denne stod ulåst, da lejlighedens beboer kom hjem.

Indbruddet er sket henover weekenden i perioden mellem fredag den 5. januar kl. 8.30 og søndag den 7. januar kl. 12.53.

 

Skriv en kommentar