Damerne fra Mødestedet klar til nye aktiviteter. (Privatfoto)

Hårlev: Stevns Kommunes aktivitetstilbud »Mødestedet«, som holder til på Hårlev Bibliotek i Bredgade Hårlev, havde modeopvisning tirsdag den 22. maj, da seniorshoppen var på besøg.

Kaffe, kage og catwalk

Mødestedets brugergruppe afholder ofte arrangementer, som kan være bankospil, tøjsalg, udflugter, foredrag og middage på mandage, onsdage og torsdage.

– Denne gang var det fire friske »piger« som gik mannequin, så tøjet rigtig blev vist frem. Derefter blev der serveret kaffe og kage, fortæller Jette Nielsen, og fortsætter:

– Og så kunne man selv få lov til at føle, prøve og få en hjælpende hånd. En rigtig god ide, hvis man har svært ved selv at komme ud i butikkerne.

Sommerfest med buffet

Tirsdag den 19. juni kl.12 holder Mødestedets brugergruppe sommerfest, med dejlig sommerbuffet og kaffe til 115 kr., og Jette Nielsen opfordrer alle efterlønnere og pensionister på Stevns til at komme og spise med.

Tilmelding kan ske til Jette Nielsen på tlf. 20 72 52 19 .

sky

 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.