(Last Updated On: 12. oktober 2017)

Af: Kenni Bech Jensen Toft, kandidat for Konservative

Forleden talte jeg med en stevnsbo, der var flyttet tilbage til Stevns efter et par år i eksil.

Familien bestående af far, mor og to børn, måtte, da børnene var helt små, opgive Stevns som bopælskommune, da begge forældre arbejdede i København og familielivet ikke hang sammen, grundet intuitionernes åbningstider.

Nu har de truffet det valg, at de vil tilbage til Stevns, hvor faren kommer fra, for at bo igen og give børnene en opvækst i smukke omgivelser. De har truffet det valg, at moderen har opgivet sit arbejde i København. Dette skyldes blandt andet infrastrukturen i forhold til skole, samt det faktum at institutionerne stadig ikke har tilpasset sig åbningstiderne til den virkelighed, der findes i 2017.

Vi har brug for at indse, at Stevns er en pendlerkommune, og vi har svært ved at være en attraktiv kommune for familier, hvor begge forældre arbejder uden for kommunen. Derfor skal der arbejdes for at gøre åbningstiderne i kommunens institutioner mere fleksible. Det vil jeg arbejde for.

Med venlig hilsen
Kenni Bech Jensen Toft
Nr. 3 på listen for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget

 

Skriv en kommentar