(Last Updated On: 15. februar 2018)

Birgit Smedegaard Olesen fra Klima- og Energigruppen Stevns inviterer til debat om vedvarende energi. (Foto: Klaus Slavensky)

Hårlev: Hvis man er interesseret i klima og vedvarende energi, så bør man nok sætte kryds i kalenderen mandag den 26. februar kl. 19, hvor Klima- og Energigruppen Stevns inviterer til åbent møde i Frivillighedscentret, Hovedgaden 46 i Hårlev, med efterfølgende generalforsamling med temaet: Vedvarende Energi.

Stop klimaforandringer

Vedvarende Energi er ikke kun et slogan, men også en miljøorganisation, der arbejder for at bremse klimaforandringerne.

Antropolog Mette Raaschou, som er projektkoordinator og frivilligkonsulent i VedvarendeEnergi fortæller om foreningens arbejde for visionen om 100 pct. vedvarende energi i 2030, og hvad de gør for at virkeliggøre visionen i de forskellige indsatsområder med bl.a. Frivillighedsplatformen, hvor lokalgrupperne fokuserer på de aktiviteter, der omstiller lokalområdet, og Ung Energi, som er et netværk af unge, som alle kan deltage i, og som fokuserer på aktiviteter, der viser, hvordan du og jeg kan gøre en forskel for en bæredygtig verden

Energien på Stevns

Der er også en Energitjenesten, der giver uvildig vejledning til borgere og virksomheder om energibesparelser og vedvarende energi.

– Du kan stille spørgsmål, og vi diskuterer, hvordan vi på Stevns kan bruge foreningen til at styrke vores arbejde for mere vedvarende energi, fortæller formand Birgit Smedegaard Olesen fra Klima- og Energigruppen Stevns.

Efter oplægget er der generalforsamling, hvor alle inviteres til at drøfte og fastlægge arbejdet i klima- og energigruppen.

Vil man vide mere om dagsorden og vedtægter, kan man sende en mail til formanden Birgit Smedegård Olesen, mail formand@klimastevns.dk

sky

 

Skriv en kommentar