(Last Updated On: 20. august 2019)

Viceborgmester Steen S. Hansen (tv), borgmester Anette Mortensen og kommunaldirektør Per Røner skal til møde med transportministeren om bl.a. Stevns Kommunes mangeårige ønske om en statsvej. (Foto: Klaus Slavensky)

Statsvej: Den 18. juli sendte Stevns’ borgmester Anette Mortensen et brev til transportminister Benny Engelbrecht (S) angående lokale trafikprojekter med primært fokus på omfartsvejen.

Tre vigtige mødepunkter

Den tidligere regering indgik forud for Folketingsvalget i juni en aftale med DF om forskellige vejprojekter, heriblandt blev der afsat midler til en sydlig vejforbindelse fra Stevns til Sydmotorvejen, men nu ønsker Benny Engelbrecht at begynde forfra og fordele milliarder til veje og kollektiv trafik på ny.

Det har fået borgmester Anette Mortensen (V) og kommunaldirektør Per Røner til at anmode om et møde med ministeren om etablering af en statsvej med tilkobling til motorvejsnettet, om lokaltogsforbindelse fra Køge mod København/Næstved, og endelig om takster med den offentlige transport for pendlerne fra Stevns.

Ministermøde 23. august

En delegation fra Stevns har nu fået foretræde for ministeren fredag den 23. august kl. 13., hvor bl.a. borgmester Anette Mortensen (V) og viceborgmester Steen S. Hansen (S) deltager.
sky

Skriv en kommentar