(Last Updated On: 18. maj 2018)

Stevns/Køge: De kalder sig Mødrehjælpen Køge og Omegn, og det dækker bl.a. over Stevns, hvor man har forsøgt at få frivillige til en lokal afdeling på Frivillighedscentret i Hårlev, der bl.a. kan deltage i “Måltidet”, som er et spisefællesskab for børnefamilier. Eller være med i pop-up-børnetøjsgenbrugsbutikken i Hårlev.

Brug for frivillige

Men lørdag den 19. maj kan Mødrehjælpen i Køge fejre et års fødselsdag, og det gør de bl.a. med klovnen Nanna i butikken mellem kl. 11-13 i Ulfeldtsgård i Nørregade 22 E.

Her vil der også blive serverer hjemmebagte boller, saft og kagemand til alle. Mødrehjælpen vil være at finde i Køges bybillede med festligt børnemusik.

– På gaderne vil du møde en barnevogn fyldt med bamser, flag og balloner, som vi uddeler gratis til de glade børn vi møder, fortæller Ingrid Kristensen fra bestyrelsen.

– Uden et stærkt korps af frivillige, er det ikke muligt at gøre alt dette. Tak til dem. Vi har altid brug for frivillige der har lyst til at indgå i vores fællesskab, og som har lyst til at være med til at gøre en forskel for børnefamilier i Køge og Omegn, lyder opfordringen fra Ingrid Kristensen.

sky

Skriv en kommentar