(Last Updated On: 21. marts 2019)

Foredrag om »Danskerbyen« på Zobelsletten

På søndag kan man se ægte mongolske dragter i Frivillighedscentret i Hårlev. (Foto: Wendy Rahbek Thomsen)

Hårlev: Wendy Rahbek Thomsen er antropolog, og Stevns egen Mongoli-ekspert.

Når hun inviterer til en eftermiddag i Mongoliets tegn, så er der garanti for at møde et af verdens mest eventyrlige lande.

Mere end Djengis Khan

Mongoliet kommer mere præcist til Stevns Frivillighedscenter i Hårlev søndag den 24. mart kl. 15-17.

– Mongoliet er meget mere end Djengis Khan, filttelte og nomader og ryttere, fortæller Wendy Rahbek Thomsen, hvis søn var bidt af Djengis Khan, og valgte en konfirmationsfest fra, for at tage til landet, som blev selvstændigt i 1945, og som er omkredset af Rusland og Kina, er verdens 19. største stat målt i areal, men som har en befolkning på ca. tre millioner.

Kontakt med skoler

Foredraget følges af videoglimt af smukke landskaber, kulturen som har fascineret bl.a. kronprins Frederik til besøg på Zobelsletten.

– Jeg tager også dragter og forskellige andre ting med fra Mongoliet, lover Wendy Rahbek Thomsen, som har været i landet fire gange på længere ophold siden 2006.

I slutningen af 2016 fik hun en aftale med Store Heddinge Skole om en elevudveksling, og for øjeblikket er det Hotherskolen som arbejder med dette.

Wendy Rahbek håber på at kunne inviterer en lærer og en elev fra Mongoliet til Hårlev i august måned i år.

Mongolsk tv til Stevns

Den spændende Mongoli-eftermiddag koster 80 kr. inklusiv kaffe og kage, men så går overskuddet også ubeskåret til elevudvekslingen.

I Mongoliet er man så opsatte på dette, at mongolsk stats-tv fulgte Wendy Rahbek Thomsen under et besøg i 2015.

Det mongolske tv kommer til Stevns i maj måned for at lave et portræt af Danmark.

sky

 

Skriv en kommentar