(Last Updated On: 13. november 2017)

8. årgang på Strøbyskolen opsætter musical i samarbejde med Stevns Musikskole

Strøby: I sidste uge summede det af aktivitet, kreativitet, musik og sang på gangene, hvor Strøbyskolens 8. årgang holder til.

Åben skole giver nye muligheder

Traditionen tro er det på 8. årgang, man laver musical, men hvad gør man, når der ikke er nogle lærere på årgangen med spidskompetencer indenfor musik og band?

Man udnytter selvfølgelig de muligheder, som skolereformen har givet i form af »åben skole«. Her er det nu meningen, at folkeskolen skal åbne sig mod omverdenen og inddrage f.eks. musik- og billedskolerne samt ungdomsskolen.

Det var, hvad lærerne på Strøbyskolen gjorde

– Og der kom et fantastisk samarbejde op at stå med Stevns Musikskole, hvor musikskolelærerne Johannes Gissel og Johny Stage har været med i ugens løb og styret musicalens kor, band og sangere med professionel indsigt, fortæller lærer på Strøbyskolen, Peter Steen Andersen.

Præsidentvalg i TV-show

Selve musicalen, der bærer navnet »TV-præsidenten«, foregår i en ikke fjern fremtid, hvor Danmarks nye præsident skal kåres i et TV-show, der indebærer, at kandidaterne bl.a. nedfryses og får pillet ved deres hjerner.

Musicallen blev opført for forældrene torsdag aften – og i pausen var der salg af elevernes hjemmebagte kager.

 

Skriv en kommentar