(Last Updated On: 15. juni 2018)

Natteravnene er med til at mindske hærværk, vold og anden småkriminalitet i de områder hvor de færdes. Nu er de tilbage på Stevns.

Stevns: Natteravnene er en frivillig social forening, der går ture i hold på tre m/k’er efter lokalt behov – middag, aften eller nat – i deres karakteristiske gule jakker.

Gennem synlighed og tilbud om ansvarlig voksenkontakt, ønsker de at skabe tryghed og støtte børn og unge der måtte have behov.

Store begivenheder

Der har tidligere været en forening i Store Heddinge og Rødvig, men den blev lukket for en del år siden.

Men nu har Natteravnene i Køge været på såkaldte »føleture«, hvor de forsøger at tage temperaturen på behovet for deres tilstedeværelse.

– Sol over Stevns og lignende tiltag er noget vi vil holde øje med fremadrettet, og vi starter også ud med nogle aftenture til »By Night« i Store Heddinge, fortæller Martin, som er formand for Natteravnene i Køge.

Det er således de større arrangementer, som tiltrænger mange mennesker, som Natteravnene er opmærksomme på.

Der er ca. 30-34 frivillige i Natteravnene i Køge, men to af dem kommer fra henholdsvis Lyderslev og Hårlev.

sky

 

Skriv en kommentar