(Last Updated On: 10. august 2018)

Hold da op, hvor bliver det fantastisk når Stevns viser alt godt fra halvøen. Hvor tit kan man forene lokale delikatesser i det fri og så se et brag af en unik teaterforestilling? Vær med den 23.-26. august i Boesdal.

Boesdal: Der er lagt op til nogle fantastiske Klintedage i Boesdal Kalkbrud, når teaterkoncerten “Klint 2” løber af stablen den 23.-26. august.

Gå ikke glip af Klint2

Der bliver kælet for alle sanser når kor, solister og skuespiller kalder lyden af verdensarv til live hver aften kl. 20 i Pyramiden.
Der kan endnu købes billetter på www.stevns-teater.dk.

Hver dag kl. 15 kan man komme ind og se det flotte instrument, som Bo Karberg har lavet specielt til den spektakulære forestilling.

Udforsk stevnsuniverset

Området omkring Pyramiden bliver et oplevelsesmekka, hvor du kan se, smage og opleve hvad Stevns har at tilbyde i form af lokale råvarer, kunst, håndværk, sovesteder, aktivitetsoplevelser og m.m. Læs mere på www.stevnsklint.org

Pop-up restaurant

Man kan også forkæle ganen med en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Bestil picnickurv fra Restaurant Harmonien med hjemmelavede lækkerier.

Eller bestil bord i det rustikke og rå maskinhus.

Det er Klippingegård, Urtopia, Nørbygård, Engvang, Majatta og andre lokale leverandører, som sørger for råvarer til kartoffelmadder, fiskeretter, kylling og kalvefilet samt veganersteak og meget andet til menukortet.

Frokost og aftenmenu bestilles hos enten Rødvig Kro & Badehotel eller Traktørstedet Højeruplund.
sky

 

Skriv en kommentar