(Last Updated On: 27. december 2016)

Varpelev: Mandag den 13. februar er der jazz i Varpelev Forsamlingshus. Det er bandet »Blå Mandag Jazz«, som optræder med god gammeldags New Orleans og Dixieland jazz.

Bandet har otte medlemmer, heriblandt solisten Liza M. Bendzen, der lægger stemme til de mange gamle klassikere.

– Bandet har spillet sammen i 31 år og må derfor siges at være et af de mest rutinerede, der har optrådt i Varpelev Forsamlingshus. Dertil kommer, at de har lovet, at de meget gerne spiller på opfordring, hvis nogle blandt publikum har favoritter, de gerne vil høre, lover Reinar Jensen.

Koncerten er fra kl. 19 til 22, og biletter kan købes hos Reinar Jensen, som kan kontaktes pr. e-mail: reinar@jensen.mail.dk eller telefon: 56579030 og 21792658.

(Pressefoto)

Skriv en kommentar