(Last Updated On: 1. juni 2018)

Jeg stillede et spørgsmål til Stevns kommune vedr. asfaltering af Stevnsvej tilbage den 1.11.2017, om hvorfor det resterende stykke ind mod Strøby Egede ikke var blevet asfalteret sammen med den øvrige del af Stevnsvejen.

Stevns kommune var så venlig at svare mig med følgende tekst:

»Der en god forklaring på, hvorfor den sidste strækning frem til Valnøddevej ikke er taget med i første omgang. Den er, at vi snart går i gang med at ombygge de to kryds ved Valnøddevej og Hybenrosevej. Når vi er færdige med at ombygge de to kryds, kommer der nyt slidlag på det stykke vej, du efterspørger«.

Font nok, det skete så ikke. Jeg spørger igen den 7. februar, hvorfor det endnu ikke er sket, og får følgende svar:
»Vi forventer at det pågældende ombygning opstartes når vinteren er ovre (formentlig i april). Når ombygningen er færdiggjort vil der bliver lagt slidlag (asfalt) på strækningen.«

Der er stadig ikke sket noget, det er nu 28 grader, så sneen er sikkert forsvundet, så jeg spørger atter, hvorfor sker der ikke noget? Vejen er elendig og ikke særlig trafiksikker.

Med venlig hilsen

Carsten Højegaard
Opalvej 18
Strøby Egede

 

Skriv en kommentar