(Last Updated On: 1. juni 2016)

Nyhed-735x315Nu kan ældre let finde aktiviteter på Stevns

En ny hjemmeside skal hjælpe ældre, der oplever at tiden er for lang eller savner at være sammen med andre. På hjemmesiden kan man søge ud fra sin interesse eller sin lokale by og få et overblik over de mange forskellige aktiviteter og foreninger, der er på Stevns www.aktivtaeldreliv.dk

Lige nu er der 57 foreninger og aktiviteter på Stevns. Her kan man finde alt lige fra dans, bridgeklubber, tilbud om fællesspisning til pensionistforeninger med mange forskellige aktiviteter og motionstilbud.

Når man klikke sig ind på en aktivitet eller forening kan man læse, hvad der tilbydes, hvor det foregår og hvordan man kan komme i kontakt med foreningen.

Nogle ældre føler sig måske ikke helt fortrolige med nettet, så her er håbet, at familie, venner, medarbejdere og frivillige vil have lyst til at hjælpe den ældre med at søge efter lokale aktiviteter.

Hjemmesiden er en del af en længere indsats omkring Ældre og ensomhed, hvor Stevns Kommune sammen med Konsulentfirmaet Marselisborg og Stevns Frivillighedscenter har sat fokus på Ældre og ensomhed.

Er der spørgsmål til hjemmesiden, er man velkommen til at kontakte frivillighedskoordinator Lena Bjerrum Bach på frivillighedscenter@stevns.dk eller tlf. 6113 1274.

(Kilde: Pressemeddelelse fra Frivillighedscenteret)

 

Skriv en kommentar