(Last Updated On: 10. juli 2019)

Rotarybestyrelsen i Store Heddinge: Fra venstre Lars Lambæk, Gert Nielsen, præsidenten selv, Axel Mølgaard Andersen og Jørgen Måløv Jørgensen.

Foreningsliv: Hvert år den 1. juli er der vagtskifte i Rotaryklubber verden over.

I forrige uge fik Hårlev én af slagsen, og præsidentskiftet er også foregået i Store Heddinge.

Togtur og flag

I Store Heddinge er det tradition, at den tiltrædende præsident fragtes til festlokalet på utraditionel vis.

I år var det med toget fra Klippinge til Rødvig Station, hvor alle klubbens medlemmer udstyret med flag var mødt op for at modtage Kjeld „Aulebjerg” Nielsen, og fulgte ham til Harmonien til festmiddagen.

Fra Balslev til Nielsen

Den afgående præsident Jette Balslev aflagde årsberetning.

Efter middagen og et lækkert kagebord, var der først udnævnelse af Axel Mølgaard Andsersen, som blev udnævnt til Paul Harris Fellow, Denne værdighed tildeles medlemmer i klubben, som særligt har gjort sig fortjent til at få denne orden, som knytter sig til stifteren af Rotary i 1905 Paul Harris.

Derefter skiftede præsidentkæden plads fra Jette Balslev til Kjeld „Aulebjerg” Nielsen.

Kjeld Nielsen har været rotarianer i 14 år, og han præsenterede sin nye bestyrelse: Lars Lambæk, Gert Nielsen, præsidenten selv, Axel Mølgaard Andersen og Jørgen Måløv Jørgensen.

 

Skriv en kommentar