(Last Updated On: 8. februar 2019)

Det skulle bare have været en enkeltstående festforestilling til verdensarven – en fortælling i ord og lyd om klintens skabelse og udvikling – skræddersyet til Pyramiden.

Men da folk strømmede til fra nær og fjern, anmelderne var begejstrede, og forestillingen tilmed blev Reumert-nomineret, blev det til Klint 2 i sommer – med ny scenografi og akustisk musik på det specialbyggede verdensarvsinstrument Urklang. Og ny endnu større succes.

Sidste søndag var der så uropførelse på Klintkoncert i Store Heddinge Kirke, modtaget med stående ovationer af et begejstret publikum, der nød at høre kor og Urklang båret til nye højder af kirkens fremragende akustik.

Koncertversionen understregede, at Birgits Løkkes komposition har potentiale til at arbejde sig ind i den danske korkanon, ligesom det blev lysende klart, at hun og Lene Vestergård har ramt en kunstnerisk guldåre, som vi fremover kan forvente mange Klintversioner af.

Vibeke Nissen
Børglumvej 40
Vanløse

Skriv en kommentar