(Last Updated On: 19. januar 2018)

Mandskab til nytårstræf. Stationsleder Lars Rithz står yderst til højre.

Hårlev: Den aktuelle virak om Brandstationen i Hårlev påvirkede ikke årets festlige nytårsparade.

Brandstationsleder Lars Rithz Nielsen holdt sin sidste chefnytårstale, idet han stopper, men fortsætter som holdleder.

Et år med mange udkald

Lars Rithz fortalte, at 2017 har været et år med 47 udkald.

De større opgaver har været brandene på Expladan og DK Miljø. Der har også været flere bådbrande og gårdbrande, hvor den største var på en gård med heste på Lidemarksvej. Stationslederen omtalte en tragisk ulykke med en rendegraver ved voldgraven ved Vallø Slot, som helt specielt, og som redderne høstede ros for at have håndteret af både ambulancemandskab og læger.

Årsrapporten oplyste, at der gennemsnitligt møder 9,51 mand ind per udkald, hvorfor man har kunnet overholde responstiden.

Lars Rithz takkede for mange års godt samarbejde, og huskede redderne på, at så længe de røde biler holder i garagen betyder det, at borgerne i Stevns kommune har det trygt og godt.

Hårlev stationen blev oprettet i 1996, og har der sammenlagt været 811 udkald til dato.

sky

 

Skriv en kommentar